Skat truer virksomheder på livet

Skat har forsøgt at erklære en virksomhed konkurs, inden dens sag er afgjort i Landsskatteretten. Det er undergravende for retssikkerheden, mener en af landets førende skatteadvokater.

Danske virksomheder risikerer at blive tvangslukket af skattemyndighederne, inden deres sager er afgjort.

Det viser en sag i Landsskatteretten, hvor bådforhandleren Risbjerg Marine i Them ved Silkeborg har klaget over, at Skat kræver 11,4 mio. kr. i moms.

I en foreløbig vurdering fastslog Landsskatteretten i juni, at Risbjerg Marine har ret og ikke skal betale momsen. Alligevel krævede Skat efterfølgende, at virksomheden på grund af momskravet skulle stille med 4,9 mio. kr. i sikkerhed. Ellers ville Skat erklære selskabet konkurs.

Risbjerg Marine kunne ikke stille sikkerheden og ville derfor blive tvangslukket, inden dens sag blev afgjort, hvis det stod til Skat.

»Det er hårdt at sluge, at retstilstanden er sådan i Danmark. Det virker, som om Skat forsøger at lukke os, inden vores momssag bliver afgjort. Oven i købet på et tidspunkt, hvor vi står til at vinde,« siger Ole Risbjerg, ejer af Risbjerg Marine.

Ingen ret til henstand

..

Læs også