Husejere sender kommuner til inkasso

Størstedelen af landets kommuner nægter at tilbagebetale for meget opkrævet skat, fordi de ikke vil gå glip af kompensation fra staten i en helt anden sag.

Tegning: Rasmus Sand Høyer Foto: Colourbox

Flere tusinde frustrerede boligejere er begyndt at sende deres kommuner til inkasso, fordi kommunerne nægter at tilbagebetale skat.

82 af landets 98 kommuner har ikke tilbagebetalt skyldige beløb inden for de i loven fastsatte tidsfrister. Det viser en gennemgang fra rådgivningsfirmaet Rafn & Søn.

Det drastiske skridt med inkassosager er nødvendigt, fordi borgerne ellers risikerer, at deres krav forældes.

»Indtil nu har vi på grund af travlhed kun sendt store sager til inkasso. Hillerød, Rødovre og Roskilde kommuner er sendt til inkasso. Det har fået dem til at betale, så vi har endnu ikke haft behov for at tage det næste skridt i form af at stævne dem,« siger Christian Gommesen, der som chefjurist i Rafn & Søn har specialiseret sig i ejendomsskatter.

Advokatfirmaet Adduco har kørt flere af inkassosagerne og mener, at kommunernes adfærd er urimelig.

»Kommunerne er meget langsomme til at tilbagebetale de penge, de er forpligtiget til. Det burde ikke være nødvendigt at tage retslige skridt, når det offentlige sidder på den anden side af bordet,« siger advokat Henrik Lindskou-Mouritzen fra Adduco.

Ulovlige skatter

..

BRANCHENYT
Læs også