Verdens største pyramidespil?

Valuta: I takt med at et presset USA pumper penge ud i systemet, stiger frygten for dollar-panik.

Verden er kommet til penge.

Det føles måske ikke altid sådan, når PBS har tømt lønkontoen, men i lande over hele kloden sidder finansministre og nationalbankdirektører og ved ikke helt præcist, hvad de skal stille op med deres svulmende valutaoverskud.

Problemet er, at rigtigt mange af aktiverne i pengetanken er amerikanske dollars.

Værdien af dem udhules systematisk, fordi USA har sat tryk på seddelpressen. Det kaldes Quantitative Easing (QE) og består i at pumpe dollars ud i systemet i forventning om, at det vil kickstarte den amerikanske økonomi. Den nuværende QE er nummer to siden finanskrisen. Bare fra november 2010 til juni 2011 blev der sendt for 600 mia. dollars obligationer i omløb. Det svarer cirka til fem gange det danske statsbudget.

Pengene ender ikke mindst hos de udenlandske kreditorer, og deres valutakasser bugner. Den Internationale Valuta Fond (IMF) har regnet ud, at på globalt plan steg de nationale valutareserver med 13 pct. i 2010 til den svimlende sum af 9.258 mia. dollars.

Dem er der nogen, der skylder - og ikke kun USA. Men det er dobbelt så meget som for fem år siden og en situation, som de internationale finansmarkeder nu forsøger at aflæse. Loven om udbud og efterspørgsel siger, at prisen skal falde, når der sendes så mange nye dollars i omløb.

Det gør den også - og så alligevel ikke.

Mens Obama, Bernanke og kongressen kæmper for at finde penge til at betale den næste regning inden den 2. august, arbejder kreditorerne på at stabilisere dollaren for at sikre værdien af deres tilgodehavender. Samtidig forsøger de at gardere sig ved at lede efter alternativer. Jagten er gået ind på andre værdier og sikre havne.

Alle leder efter andre udveje end at sælge ud af deres dollarbeholdninger. Alle spillere ved, at hvis de begynder at løbe mod udgangen, får det en selvforstærkende effekt. Dollar-panik er den værst tænkelige situation for kreditorerne. Som Bloomberg-kommentatoren William Pesek formulerer risikoen ved den asiatiske afhængighed af dollaren: ”Regionens hang til at puge amerikanske dollars sammen var aldrig nogen god ide og ligner efterhånden verdens største pyramidespil.”

Hos de store kreditorer er dollaren allerede faldet støt i forhold til den lokale valuta. De to suverænt største er Kina og Japan. Derefter følger Rusland, Saudi-Arabien, Taiwan, Brasilien, Indien, Syd Korea, Schweiz og Hongkong på den globale top-10.

Tilsammen råder de over cirka 80 pct. af verdens samlede valutareserver og sidder nu i saksen. Værdien udhules, hvis ikke der gøres noget. At sælge er at skyde sig selv i foden. Reelle alternativer er ikke-eksisterende, men håbet om at afbøde virkningen af den synkende dollar har alligevel udløst en desperat jagt på alternativer.

Rekordprisen på guld afspejler de underliggende strømninger. Guld handles i dollars, og stigende guldpriser afbalancerer en svagere dollar. Ved udgangen af sidste år sad verdens nationalbanker totalt på 27.200 tons guld. Fra et år tidligere steg værdien med 30 pct. og dækker nu mere og mere af de samlede valutareserver.

Kina og Indien dækkede sig ind allerede i 2009 med en forøgelse af guldreserverne på henholdsvis 80 og 50 pct. I 2010 øgede Rusland beholdningen med 20 pct.

Valutaer som den japanske yen, den australske og den canadiske dollar er blevet strategiske alternativer. Kina er oven i købet gået så langt som til at opkøbe tvivlsom græsk og portugisisk statsgæld blot for at sprede risikoen. De valutastærke nationer står også bag massive opkøb af oliekilder, miner og landbrugsjord og sætter via nationale investeringsfonde penge i virksomheder og forretningsområder udenfor dollar-zonen.

Bernanke har ladet forstå, at der om nødvendigt vil blive pumpet endnu flere penge ud i en QE3. The emerging markets har taget bestik af situationen. Nye overskud kanaliseres om muligt over i alternative værdier. På bundlinien står, at der ikke er alternativer nok. Men jagten på strategiske værdier vil fortsætte så længe dollaren er presset, og euroen er blød i knæene.

Læs også