Sidste skib fra Munkebo

Snart sejler det sidste nye skib fra Lindøværftet, som lukker ved årets udgang. Væk er flere tusinde job, men nye virksomheder er klar til at blomstre på det enorme værftsområde.

På en sommerdag er der idyllisk i Munkebo. Byens kro i det hvide bindingsværkshus soler sig med udsigt over vandet i Kertinge Nor. Her i centrum af byen er der ikke meget, der tyder på, at områdes økonomiske kraftcenter i årtier har været en del af landets tungeste industri.

Men bag kroen går Lindøalleen, og for enden af den ligger Lindøværftet. En mastodont i dansk industri - både med hensyn til arbejdspladser, produktion og søfartshistorie.

Værftets store kraner rager op over træernes toppe og er for Munkebo en evig påmindelse om, hvor tæt byen var på at blive lagt øde. I begyndelsen af dette årtusinde arbejdede op mod 3.500 mennesker på Lindøværftet, hvor verdens største containerskib, ”Emma Mærsk”, og hendes syv søstre er bygget. Men der blev længere mellem ordrerne i bogen, og efter dårlige regnskaber måtte værftet lukke på det værst tænkelige tidspunkt - midt i finanskrisen i 2009.

Tre skibe tilbage


..

Læs også