Euroledere vil redde Grækenland

Eurozonens redningspakke kan sende Grækenland ud i en delvis betalingsstandsning.

Eurozonens ledere er parate med en ny gigantisk hjælpepakke, der vil sende nye og billigere milliardlån af sted til kriseramte Grækenland.

Samtidig er eurolandene tilsyneladende klar til at risikere en delvis betalingsstandsning i Grækenland, fordi banker og andre private kreditorer for første gang kommer til at bidrage til den græske redningsaktion via forskellige mere eller mindre frivillige kanaler.

Sådan lød det foreløbige budskab fra torsdagens krisetopmøde i Bruxelles, hvor de 17 ledere fra eurolandene i går aftes ved redaktionens slutning stadig forhandlede om detaljerne i det endelige kompromis, der måske kan blive et vendepunkt i den 18 måneder lange græske tragedie.

EU-lederne håber, at nye nødlån på omkring 115 mia. euro til Athen kan forhindre, at den græske gældskrise spreder sig til andre lande og skaber ny panik på finansmarkedet og samtidig genopretter tilliden til den fælles europæiske valuta.

Som en del af planen forberedte stats- og regeringscheferne en radikal omlægning af eurozonens såkaldte stabilitetsfond, EFSF, der fremover skal kunne pumpe flere penge i kriseramte lande til lavere renter og med en fordoblet løbetid.

I et udkast til topmødets konklusioner, som cirkulerede i går aftes, er der planer om at forlænge løbetiden på stabilitetsfondens lån til Grækenland fra 7,5 år til mindst 15 år. Samtidig vil renten på nødlån blive sænket fra omkring 4,5 pct. til 3,5 pct.

Disse forbedrede betingelser vil angiveligt også komme Portugal og andre gældsplagede eurolande til gode, ligesom fonden fremover skal kunne rykke meget hurtigere ud med forebyggende lån.

Samtidig skal krisefonden kunne opkøbe statsobligationer på det private marked for at holde renten nede og hjælpe med at rekapitalisere banker, som får problemer.

Frivilligt grundlag


..

Læs også