Aktier: Pilen peger fortsat op efter græsk hjælpepakke

Der er fredag morgen udsigt til nye aktieplusser ikke mindst i banksektoren, efter EU's stats- og regeringsledere torsdag aften blev enige om nye spilleregler for den europæiske stabilitetsfond, EFSF, samt en ny hjælpepakke til Grækenland.

- Vi kunne allerede i går se, hvordan markedet og især bankaktierne reagerede meget positivt. Den tendens er fortsat i Asien i nat, så man må formode, at det også bliver med pil opad på de europæiske aktiemarkeder, når de åbner, vurderer seniorstrateg i Jyske Bank Ib Fredslund Madsen over for Ritzau Finans.

Han hæfter dog ved, at der stadig er uafklarede detaljer i pakken. Blandt andet skal de nye regler vedtages i de enkelte landes parlamenter, ligesom pakken heller ikke udstikker helt klare retningslinjer om, hvilke spilleregler, man vil følge, i forhold til den private sektors bidrag til pakken. Men selv om de europæiske banker og den private sektor skal bidrage til Grækenlands redning med svimlende 106 mia. euro frem til og med 2019, er sektoren den del af aktiemarkedet, der kursmæssigt har draget størst fordel af torsdagens afgørelse...

Læs også