Her er fremtiden for Nokia Danmark

Nokia i Danmark forsvinder ind til nærmest ingenting over de næste 18 måneder. Læs her, hvordan de foreløbige planer ser ud.

Med godt 1.000 medarbejdere, der skal fyres over de næste 18 måneder, hænger der tunge skyer i forårssolen over Nokia Danmarks domicil i Sydhavnen.
 
For fremtiden for Nokia Danmark bliver udelukkende fokuseret på salg, hvilket vil sige, at et af teknologi-flagskibene i Danmark forsvinder ind til nærmest ingenting i løbet af det næste halvandet år.
 
"Med vores salgsaktiviteter i Danmark bliver vi skåret ned til at have omkring 20 medarbejdere i landet," forklarer administrerende direktør i Nokia Danmark, Claudia Lillebjerg Simonsen, til Computerworld.
 
Hun vurderer samtidig selv, at hun ikke vil være en del af fremtidens danske Nokia-hold, da hun også sidder i en stilling som HR-direktør med internationale ansvarsopgaver.
 
Danskernes arbejdsopgaver vil i flere tilfælde blive helt sløjfet, mens andre vil overgå til andre Nokia-afdelinger i andre lande som et led i en større konsolidering hos den finske mobil-mastodont, der skal ud og finde besparelser på omkring 7,5 milliarder kroner i den nærmeste fremtid.
 

Flytning under opsejling

..

BRANCHENYT
Læs også