Verden set fra den indvendige side af en tekande

Tea Party: Republikaneren Michele Bachmann vil være USA's næste præsident. Hun beskylder Barack Obama for at ødelægge nationen.

Washington

Frokostmødet med Michele Bachmann i den nationale presseklub i Washington har været planlagt i flere måneder, og timingen viser sig at være perfekt.

Den 55-årige republikanske præsidentkandidat kæmper med Sarah Palin om den uofficielle titel som dronning af den ultrakonservative Tea Party-bevægelse.

I det aktuelle drama omkring USA's gældsloft er hun derfor en af de politikere, der med kompromisløse holdninger beskyldes for at tage den amerikanske befolkning og verdensøkonomien som gidsler.

Men med et smil, der funkler lige så meget som hendes hvide perlekæde, afviser Michele Bachmann at være uansvarlig.

Hun sætter derimod gerne etiketten på præsident Barack Obama, som hun beskylder for at bruge skræmmetaktik for at få lov til at gældsætte USA til op over skorstenen.

»Obama kræver en blankocheck på 2.700 mia. dollar til at fortsætte sin uansvarlige udgiftspolitik,« siger hun.

»Hvis vi giver ham ret til at hæve gældsloftet, vil vi om kort tid have en gæld på 17.000 mia. dollar. Det er en fordobling i forhold til 2006. Så det tog os over 200 år at nå op på 8.670 mia. i 2006, men kun fem år ekstra at fordoble gælden.«



Hun beskylder Obama for at have brugt formuer på at stimulere økonomien. Uden succes, for arbejdsløsheden er steget til 9,2 pct. i dag. Derfor kræver hun den amerikanske forfatning ændret, så det fremover kun vil være muligt at vedtage budgetter, der ikke finansieres delvis af nye lån.

»Gældsdebatten illustrerer med al tydelighed, hvad der er galt i Washington. Problemet er ikke gældsloftet, men vores høje gæld.«



For rabiat til at vinde


Michele Bachmann klarer sig foreløbig godt i de republikanske meningsmålinger, men vurderes af mange iagttagere i sit eget parti til at være for rabiat til at vinde kampen om at få lov til at stille op mod Obama i 2012.

Hun er ikke nogen medrivende taler. I sin hvide spadseredragt med et amerikansk flag på reverset klynger hun sig på talerstolen til det manuskript, hun tydeligvis har læst op på mange vælgermøder.

Blandt nøglesætningerne er, at hun har en rygrad af titanium, og at hun er den leder, amerikanerne sukker efter, fordi hun lytter til folket og ved, hvordan man sparer penge og siger nej. Men den slags fænger ikke rigtigt i Washington midt under et gældsdrama.



Som mor til fem og plejemor til 23 andre står Bachmann for den rene Tea Partylinje om at privatisere stort set alt bortset fra militæret i supermagten USA.

Hun ser sig selv som en af frontkrigerne i en fundamental debat om USA's samfundsmodel. Mellem et velfærdssamfund efter europæisk model, som Obama vandt præsidentvalget på i 2008, og en minimalstat med så lidt magt til Kongressen i Washington, som de konservative oprørere kræver.

Den debat har løbet igennem alle debatter siden Obamas indsættelse, hvad enten det er sygesikring, økonomiske krisepakker til banker og bilindustrien eller det offentlige underskud.

På et tidspunkt, da føderale og statslige skatter tilsammen som procentdel af USA's samlede økonomi er de laveste siden 1950, udelukker Tea Party-bevægelsen og resten af det republikanske parti enhver snak om at lade de rigeste amerikanere spytte lidt ekstra i kassen.

Derimod vil Bachmann skære ned i stort set alle offentlige programmer. Der er ingen idé i at gøre alle til offentligt ansatte, fastslår hun og holder Europa frem som et skræmmeeksempel på, hvordan USA nødigt skulle ende.



Nægter at øge gælden


Omkring gældsloftet slipper hun af sted med at sige, at hun under ingen omstændigheder vil være med til at hæve loftet, men at hun er sikker på, at der også uden hendes stemme vil blive indgået et kompromis, så USA stadig kan betale regninger.

Med andre ord, Bachmann vil ikke tage skraldet for en økonomisk katastrofe, men bagefter kunne sige, at hun ikke var med til at hæve gældsloftet.

»Selvfølgelig skal USA betale sine regninger og renterne af sin gæld. Og vi skal tage os af vores tapre soldater,« siger hun med henvisning til, at både veteraner, pensionister og modtagere af offentlige ydelser frygter ikke at få deres check i næste måned.

Sammenligningen af sig selv med tidligere præsident Ronald Reagan ligger lige for. Bachmann roser Reagan for i sin tid at have stået fast på at sænke skatterne på trods af protester fra venstrefløjen.

Det burde Demokraterne lære af i stedet for at fremsætte regnestykker, der ikke holder i virkeligheden.

»Ingen i hele USA er dumme nok til at tro på Obamas matematik. Han vil spare 1.000 mia. dollar på at slutte krigene i Irak og Afghanistan på et tidspunkt, da vi er ved at trække os ud. Det svarer til, at vi sagde, at vi sparer 1.000 mia. dollar på ikke at invadere Canada.«

Præsidentkandidaten slutter med at sige, at opvæksten med tre brødre gav hende den bedst mulige forberedelse til rollen som politiker.

For brødrene lærte hurtigt, at det var en dårlig ide at drille deres søster.

Den styrke vil hun bruge til at »give Amerika tilbage til almindelige amerikanere«.

»Den amerikanske befolkning er dødsensbange for, at deres børn vil få en lavere levestandard. De ønsker, at deres børn vil klare sig bedre, men det vil ikke ske ved at hæve gældsloftet.«

BRANCHENYT
Læs også