Cimbers ny ejer overtager en tom pengekasse

Salget af Cimber Sterling faldt på plads i sidste øjeblik. • Nu vil de nye ejere lægge en ny strategi for fremtiden, men der ventes ingen ændringer i driften før til foråret.

Kassen var tom, da en ekstraordinær generalforsamling gav sit ja til salget af Cimber Sterling.

Den ukrainske mangemilliardær Igor Kolomoysky ejer nu 70 pct. af det nødlidende flyselskab.

Forude venter et tæt samarbejde eller en egentlig fusion med to svenske flyselskaber, men der ventes ikke ændringer i det nuværende trafikprogram før til foråret.

Der er hårdt brug for de 167 mio. kr., som ukraineren tilfører gennem det cypriotiske selskab Mansvell. Økonomien i Cimber var så presset, at der ikke var råd til at udbetale lønninger, så de ansatte får først løn for juli i næste uge.

Samtidig venter snesevis af kreditorer utålmodigt på at få deres tilgodehavende.

Adm. direktør Jacob Krogsgaard afviser dog, at alle de tilførte penge vil blive brugt i løbet af kort tid.

»En del af vores pressede likviditet skyldes vores finansielle situation, som har medført store hensættelser til garantier og meget korte betalingsfrister. Det letter nu, hvor økonomien er på plads,« siger Jacob Krogsgaard.

Bestyrelsesformand Vilhelm Hahn-Petersen lagde på generalforsamlingen ikke skjul på, at kapitaltilførslen var nødvendig for overlevelse, så aktionærerne havde reelt intet valg, og salget blev vedtaget med 99,8 pct. af stemmerne.

Højtflyvende visioner


..

Læs også