"Beklager, men jeres data er væk for evigt"

Amazon opgiver nu at redde de sidste data efter det store nedbrud på selskabets cloud-tjeneste.

Pressefoto

En af verdens største leverandører af cloud-tjenester, Amazon, er efter flere dage med alvorlige nedbrud på systemerne blevet nødt til at sende triste mails til en række kunder.

"Vi er meget kede af det, men i sidste ende har vores anstrengelser for manuelt at redde jeres data været forgæves," skriver Amazon i mailen, som Business Insider har fået kendskab til.

Der skulle være tale om en relativt lille mængde tabt data i forhold til den totale datamængde, som Amazon ligger inde med for kunderne.

Men selv en meget lille procentdel af den totale mængde data vil, når man har Amazons størrelse, være katastrofalt for nogle virksomheder.

Amazon er stadig ikke kommet med nogen officiel forklaring på, hvordan selskabets systemer kunne fejle så katastrofalt, som det skete.

Derfor er det stadig uvist, hvordan cloud-leverandøren kunne miste nogle kunders data permanent...

Læs også