Sårene slikkes i Kongressen

Aftalen om at hæve USA's gældsloft for at forhindre en betalingsstandsning blev i går sendt videre til Kongressen. Sværest var det for Demokraterne.

Bitterhed prægede i går reaktionerne hos mange demokrater, da gældsaftalen dagen før fristens udløb den 2. august blev sendt til hastebehandling i Kongressens to kamre.

Mens mediernes opmærksomhed i de seneste uger mest har kredset om de problemer, som formanden for Repræsentanternes Hus, John Boehner, har haft med at få Tea Party-medlemmer til at forlade deres ultimative synspunkter, kom præsident Obama og demokratiske ledere på en vanskelig opgave med at sælge den endelige aftale til baglandet.

»Hvis jeg var republikaner, ville jeg holde fest,« sagde demokraten Emanuel Cleaver fra Missouri, mens andre så aftalen som blot det seneste eksempel på, at Obama har solgt ud af partiets mærkesager.

»Dette er en meget barsk aftale, der ikke fokuserer på det vigtigste lige nu, ledigheden. Washington lige nu er kun optaget af nedskæringer, selv om vi ved, at det ikke skaber nye jobs. Det er utroligt,« siger en tidligere rådgiver i Det Hvide Hus Jared Bernstein til nyhedsmediet Politico.

Har solgt trygheden

..

BRANCHENYT
Læs også