Stort dansk behov for innovation

Der breder sig en forståelse for, at innovation er afgørende for vores økonomi. Det er vigtigt.

Forestil dig, at du ejer en virksomhed med lidt mere end en håndfuld ansatte. Måske fremstiller du et produkt til hjemmemarkedet med en forholdsvis beskeden eksport. Som ejer og leder af virksomheden står du alene for regnskab, personale, kundepleje, ledelse, måske oven i købet en del af salget, og formentlig ordner du også en række andre ting.

Oven i alt det, der skal laves til hverdag, har du næppe tid til at arbejde indgående med den innovation, der på lang sigt skal sikre nye produkter og dermed virksomhedens udvikling. Netop her er vi inde i en kerneproblemstilling i den danske innovationspolitik.

At innovation er vigtigt, behøver man ikke slå lang tid på tromme for. Stort set alle vestlige regeringer prioriterer det højt i disse år, og det samme gør de fremadstormende udviklingsøkonomier. Der er ved at brede sig en forståelse for, at innovation - her forstået som udvikling og fornyelse, der fører til nye produkter, services eller forretningsprocesser - er afgørende for vores økonomi.

At det forholder sig sådan, argumenterer også en ny bog for. ”Inside Real Innovation” er skrevet af to professorer fra MIT (Massachusetts Institute of Technology) samt direktøren for den anerkendte tænketank for iværksætteri, The Kaufmann Foundation. Bogen har vakt en del postyr i USA ved blandt andet at påstå, at verden måske nok er i en finansiel krise, men at denne skyldes en mere dybereliggende og alvorligere krise - nemlig en innovationskrise.

Påstanden i bogen er, at det altid har været store opfindelser som elektricitet og dampmaskinen, der i forskellige perioder har drevet økonomien frem med massevis af spin off-produkter og -brancher til følge. I dag er vi ifølge forfatterne i slutningen af en periode, hvor udviklingen af mikrochippen i en årrække har været central i at drive en ny økonomi frem.

Men det er lang tid siden, at vi har set noget afgørende nyt, og når der er stilstand, bevæger en del af investeringerne sig ind i bobler, og det fører til kriser.

Derfor er innovation ikke bare et spørgsmål om enkelte virksomheders evne til at udvikle nye produkter og ideer, men også et spørgsmål om vores samlede evne til at drive udviklingen og økonomien frem. Dette skal udføres af en række aktører i samfundet - ikke mindst af mennesker ude i virksomhederne - og her kan den danske innovationspolitik blive bedre til at skabe de rette vilkår.

Hermed er vi også tilbage hos dem, det handler om. Langt de fleste virksomheder i Danmark er mindre og mellemstore virksomheder, og en stor del af de virksomheder er ejerledede. De mindre og mellemstore virksomheder har altid arbejdet med innovation og udvikling.

Men de er pressede som aldrig før af krisen, og skal de arbejde mere med innovation, skal vi være langt bedre til at fremme det på virksomhedernes præmisser, der blev skitseret ovenfor.

En del af problemet er blandt andet belyst i en rapport fra en arbejdsgruppe under Videnskabsministeriet, der netop har set på, hvordan vi får ny viden ud til de mindre virksomheder. Arbejdsgruppen kom med sine anbefalinger i maj 2011, og har den overordnede pointe, at vi i Danmark skal være bedre til at skelne mellem såkaldte udbuds- og efterspørgselsinitiativer.

Danmark har en lang række af det, man kalder udbudsinitiativer. Det er groft sagt de tilbud, som det, man kan kalde innovationssystemet, tilbyder virksomhederne. Det kan være tilskud og ordninger, der belønner ansættelse af bestemte medarbejdere - f.eks. akademikere.

Det kan være erhvervsrettet efteruddannelse, isbryderordninger eller netværksinitiativer. Vi har traditionelt haft masser af den slags ordninger i Danmark.

Udbudsordningerne er uomtvisteligt til stor nytte for en række virksomheder. Udfordringen med denne type ordninger er imidlertid, at brugen af dem forudsætter kendskab til værdien af dem samt en aktiv stillingtagen til deltagelse fra den enkelte ejerleder, der i forvejen kan have rigeligt med øvrige spørgsmål, der skal tages stilling til.

Som supplement til udbudsordningerne foreslår arbejdsgruppen derfor et langt større fokus på initiativer, der har det til fælles, at de alle søger at stimulere virksomhedernes efterspørgsel efter viden.

Gruppen peger på, at det kan ske ved at bruge såkaldte livstidsbetragtninger i indkøbene fra det offentlige, hvilket vil stille innovative leverandører bedre i priskonkurrencen, samtidig med at det offentlige får bedre ydelser og produkter.

På samme vis bør det offentlige bruge såkaldte funktionskrav i forbindelse med udbud, da disse skaber rum for udvikling og fornyelse hos leverandørerne. Endelig kan efterspørgslen på viden også stimuleres, ved at man på erhvervsuddannelserne satser strategisk på at uddanne kommende medarbejdere i virksomhederne til i fremtiden at efterspørge og opsøge ny viden i højere grad, end det sker i dag.

I det hele taget viser arbejdsgruppens kortlægning af andre landes aktiviteter, at Danmark kan blive langt bedre til at stimulere de mindre og mellemstore virksomheders efterspørgsel efter viden. Kan vi det, får vi en dansk innovationspolitik, der i langt højere grad går ”på to ben” og tager hensyn til den virkelighed, der udspiller sig i de mindre og mellemstore virksomheder. Til gavn for os alle.

BRANCHENYT
Læs også