Valuta: Pest eller kolera

Vælg mellem pest eller kolera. Det synes at være valget, som investorer står med, når det gælder to af verdens største valutaer - dollar og euro.

På den amerikanske side er den økonomiske opbremsning klokkeklar med meget skuffende tal for den økonomiske vækst i form af BNP-tallene fra fredag, mens spørgsmålet om USA's kreditvurdering stadig står åbent. Og tirsdagens tal for privatforbruget i USA - et privatforbrug, der er udskreget til at skulle være den sidste redningsplanke for væksten - viste et fald på 0,1 pct. i juni mod en ventet stigning i samme størrelsesorden.

For Europas vedkommende vil krisen om statsgælden i de sydeuropæiske lande ingen ende tage, hvilket betyder pres på rentemarginalerne i såvel Spanien som Italien i takt med, at investorerne søger mod sikre havne som statspapirer fra Tyskland og Danmark eller investerer i schweizerfranc eller guld...

BRANCHENYT
Læs også