Et ledelsesmæssigt paradoks

Indsigt: Udbuddet af viden om ledelse er større end nogensinde. Alligevel rammes mange virksomheder fortsat på indtjening, medarbejderomsætning og eksistens som følge af dårlig ledelse.

Der fokuseres i disse år på ledelse som aldrig før ud fra devisen om, at hvis der er kvalitet i den ledelse, som udøves i virksomheder og organisationer, har det en positiv indflydelse på performance, konkurrenceevne, bundlinje, service og arbejdsmiljø for blot at nævne et par områder.

Søges der på Google, fås der over to og en halv mia. hit på begrebet ”management”, mens ”leadership” ”kun” giver en halv mia. Om end det er en vanskelig målestok, siger tallene dog lidt om, hvor indarbejdet ”ledelsesbegrebet” er i nutidens samfund.

Den markante fokusering kommer bl.a. til udtryk ved, at markedet for ledelsesviden er vokset kraftigt. Der publiceres bøger om ledelse som aldrig før (jf. de forskellige aviser, der i begyndelsen af sommeren havde 8-10 ledelsesbøger som forslag til årets ferielekture), der skrives artikler i massevis om ledelse, som publiceres i aviser, ledelsesmagasiner, samt på nettet, og der produceres videoer om alskens former for ledelse.

Der udbydes kompetenceudvikling i rigt mål lige fra certificerede lederuddannelser som MBA og andre masterprogrammer, længerevarende lederudviklingsprogrammer, kortere kurser og til ”MBA på en dag”. Sidstnævnte dog nok på kanten af det tilladelige rent markedsføringsmæssigt.

Rådgivningsydelser hører også til på markedet, og udbuddet er mange- og forskelligartet fra f.eks. strategi og lean til astrologisk rådgivning.

Derudover kan man få ledelsesviden på mange andre og nyere måder. Et eksempel er HBR Tips (Harvard Business Review) via App Store, som hver dag over mobilen leverer ”management tip of the day.” F.eks. var tippet den 1. august i år tre ting, man ikke skal gøre for at overtale en anden! Her var et af rådene, at kompromissøgning er fornuftigt, og at man aldrig skal være kompromisløs i sin adfærd. Måske ikke raketvidenskab, men lidt almindelig sund fornuft, som dagligt doseres via mobiltelefonen.

Det kardinale spørgsmål er så, om der er blevet mere god ledelse i dag i forhold til tidligere. Generelt set kan dette spørgsmål bekræftes positivt, idet ledelseskvaliteten i mange virksomheder og organisationer er steget. Det kommer bl.a. til udtryk i de lederevalueringer, 360 graders analyser, Great Place to Work og andre ledelsesanalyser, som gennemføres rundt omkring.

Der målsættes også i mange virksomheder på ledelsesfronten. Således har en del virksomheder konkrete mål for hvilken ledelsesadfærd, man ønsker at have i virksomheden f.eks. udtrykt i konkrete mål, man stræber efter.

En del virksomheder opererer i dag med forskellige former for Leadership Index, hvor man på en række parametre måler ledelsesadfærd og ledelseseffektivitet. Og spørger man virksomhederne, vil mange svare, at de gennem årene har oplevet stigende indekstal forstået som bedre ledelse.

Imidlertid melder paradokset sig, når det kan konstateres, at god ledelse fortsat er en efterspurgt vare, samt at der fortsat er mange virksomheder, i hvilke ledelse ikke udøves i tilstrækkeligt omfang og med en værdiskabende gennemslagskraft, der gør, at de er i stand til at håndtere nutidens udfordringer og kompleksitet.

Det kommer f.eks. til udtryk i virksomheder, hvor der tabes penge, eller hvor de ligefrem går ned. For det skyldes ikke kun stigende konkurrence fra andre virksomheder nationalt eller internationalt eller ”umulige” og krævende kunder. Det skyldes primært, at ledelsen ikke har været tilstrækkelig klarsynet og handlingsdygtig i forhold til at håndtere konkurrencevilkår samt kundeønsker og -behov.

Et andet eksempel er virksomheder med en (for) høj medarbejderomsætning. En vis omsætning blandt en medarbejderstab er forventelig og ønskelig. Men bliver den for høj, er det typisk en indikator på ringe ledelse. Og konsekvenserne rammer både produktivitet, økonomi og renomme.

Et tredje eksempel er de virksomheder, hvor forandringskapaciteten er ringe. Det betyder, at fornyelse og forandring kan være vanskelig at gennemføre, for ”plejer” er stadig den dominerende figur. Og typisk kan dette sidestilles med (for) ringe ledelse.

Med andre ord: Udbuddet af ledelsesviden er omfattende og så stort som aldrig før, men uden at det slår fuldt igennem på, hvordan ledelse i praksis udøves på den konstruktive måde. Gabet bør derfor reduceres så hurtigt som muligt ved, at flere virksomheder og organisationer kapitaliserer på denne vidensbase og får ny og relevant ledelsesviden integreret i praksis.

Sensommerens og efterårets ledelsesudfordringer er derfor oplagte. Fokus kan med fordel rettes mod, hvordan vi får styrket ledelseskvaliteten i endnu flere virksomheder - private som offentlige - således at de bliver fornyet, trimmet, konkurrencedygtige, serviceorienterede og attraktive arbejdspladser.

BRANCHENYT
Læs også