Lufthavn vil hente vækst i Asien

Parkering og shopping skæpper i kassen hos Københavns Lufthavn. Ny økonomisk nedtur kan koste dyrt for luftfarten, og ledelsen følger udviklingen tæt.

Københavns Lufthavn vil have del i den asiatiske vækst. Målet er at skaffe flere ruter til Kina, Indien og Sydøstasien, som har solid økonomisk fremgang.

Lufthavnen har intensiveret indsatsen i den fremgangsrige verdensdel, men samtidig følger ledelsen den globale økonomiske udvikling nøje, for en ny økonomisk nedtur kan blive dyr for luftfarten.

Det kan bremse den aktuelle stigning i trafikken i lufthavnen, som fik et resultat før skat i første halvår af 2011 på 437 mio. kr.

»Vi vil fokusere på de asiatiske muligheder. Landene i regionen har store befolkninger, og det er der, væksten findes. Ved at styrke forbindelserne med fly til Asien, kan vi skaffe flere passagerer fra regionen. På den måde kan vi være med til at sikre, at Danmark som nation får del i den asiatiske vækst,« siger Thomas Woldbye, adm. direktør i Københavns Lufthavne A/S.

Konkurrenterne har lignende ambitioner, men han vurderer, at København står godt i konkurrencen. Bl.a. har lufthavnen en god geografisk placering.

»Når kineserne flyver fra Kina til Europa, er København den første storby på ruten efter Helsingfors. Dermed er vi et naturligt stop.«

Thomas Woldbye nævner, at Finnair allerede har haft succes med etablering af en række ruter til Asien.

Selskaberne flyver mere

..

BRANCHENYT
Læs også