Optimismen regnede væk for feriehuse

Udlejerne af sommerhuse ventede vækst i udlejningen efter flere års tilbagegang. Men det dårlige vejr i juli fik især danskerne til at søge andre former for ferie.

Forventningerne var store blandt udlejerne af sommerhuse. Alt tydede på, at de seneste års negative spiral ville blive brudt, så der igen kom flere gæster i de danske feriehuse. Så begyndte det at regne, netop som højsæsonen stod for døren. Det fik tusindvis af danskere til at søge mod lufthavnen for at flyve sydpå til sol og varme. Derfor stod langt flere sommerhuse end forventet tomme i juli, og dermed regnede optimismen væk.

»I foråret følte vi os overbeviste om, at vi kunne gøre det bedre end sidste år. Der var flere reservationer, så det tegnede godt. Men regnvejret gik hårdt ud over de bestillinger, som foretages i sidste øjeblik. Når vejrudsigten er dårlig, vælger mange andre ferieformer end sommerhuset,« siger Kaj Frederiksen, adm. direktør i udlejningsvirksomheden Sol og Strand.

For få måneder siden var vurderingen i feriehusbranchen, at man ville få en vækst i antallet af udlejede uger på omkring 4 pct. Nu melder bureauerne om uændret udlejning eller en meget beskeden fremgang.

Vendepunktet udeblev

..

BRANCHENYT
Læs også