Tyskland ønsker en euro-stresstest

Tyskland: Den tyske regering taler for, at de 17 lande i eurozonen skal igennem såkaldte stresstest, der kan afgøre, om de er på toppen økonomisk.

Testen skal bl.a. evaluere landenes konkurrenceevne, se på de økonomiske nøgletal, innovation og retssikkerhed. Og denne test skal ikke være tandløs, hvis det står til tyskerne.

»Dumper man, skal der være konsekvenser,« sagde Philipp Rösler, Tysklands økonomiminister, tirsdag.

Et nyt europæisk stabilitetsråd kunne så automatisk gennemføre sanktioner uden politisk pres, er forslaget.

Rösler sagde videre, at de 17 eurolande også bør indføje en gældsgrænse i deres forfatning, sådan at statsgælden ikke løber løbsk.

»Det vil været et godt og stærkt signal til markederne,« sagde han.

BRANCHENYT
Læs også