Pandora opruster økonomistyring

Efter den overraskende nedjustering fra Pandora ændrer virksomheden nu sin økonomistyring og ledelsesrapportering. Et af tiltagene er at ansætte flere folk.

Efter at aktionærerne har mistet milliarder på smykkevirksomheden Pandora, vælger ledelsen at ændre sin økonomistyring. Det sker ved at ansætte flere folk og ved at skifte økonomistyringssystem.

Det fremgår af en række jobannoncer, som Pandora har offentliggjort på sin hjemmeside.

Således søger Pandora bl.a. en controller, som kan udvikle intern ledelsesrapportering, stå for budgetkontrol og udarbejde procedurer for økonomistyring.

Samtidig skal Pandora bruge en projektleder, der bl.a. skal udrulle økonomistyringsprogrammet Microsoft Dynamics AX som erstatning for et ældre program.

Og en Microsoft Dynamics-ekspert skal hyres til at udvikle budgetrapporter til ledelsen.

»Jeg må indrømme, at jeg har taget for givet, at Pandora havde en god økonomistyring. Efterfølgende har det vist sig, at det desværre ikke er sikkert, og at ledelsen ikke havde den nødvendige sigtbarhed i virksomheden,« siger Nicolaj Jeppesen, analytiker i Sydbank.

Han undrer sig over, at Pandora-ledelsen ikke som en naturlig ting har haft tilstrækkelig fokus på økonomistyringen.

Ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh er det afgørende, at en virksomhed som Pandora har en effektiv økonomistyring.

»Hvis ikke man kan lære andet af Pandora, må det være, at man skal interessere sig meget for, hvilken styring ledelsen benytter sig af, og hvordan ledelsen følger op på det, den lover i prospektet,« siger han.

Tæt forbundne modeller

..

BRANCHENYT
Læs også