Ny hjælpepakke til kriseramte banker

De banker, som benytter en ny hjælpepakke fra Nationalbanken, vil få ridser i lakken. Hjælpepakken vil samtidig sænke renten på bankernes højrentekonti.

De fleste banker vil tænke sig rigtigt godt om, før de benytter nationalbankdirektør Nils Bernsteins nye hjælpepakke til danske banker.

Det ser nemlig alt andet end godt ud, hvis en bank er tvunget til at låne penge ved at deponere kunders udlån i Danmarks Nationalbank. Det gør man kun, hvis ingen andre tør låne én penge.

»For en bank er det et dårligt signal at sende til de andre banker, som man forsøger at skaffe kapital hos, at man har været nødt til at pantsætte nogle af sine udlån. Det vil blive betragtet som stigmatiserende, hvis man har lånt penge hos Nationalbanken. Derfor vil i hvert fald de store banker tænke sig godt om, før de benytter denne mulighed,« siger Christian Hede, bankanalytiker i Jyske Bank.

Mekanismen er den samme, som da landets politikere gennem bankpakke II stillede kapital til rådighed for bankerne som hybrid kernekapital. Bankerne optog kun lånet, hvis det var tvingende nødvendigt, fordi det ikke er kønt at overleve på grund af statsstøtte. Jyske Banks øverste chef, Anders Dam, har eksempelvis flere gange - om end indirekte - drillet Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup med bankens statslån på 26 mia. kr.

Nordeas bankanalytiker Simon Christensen påpeger, at de større danske banker vil være varsomme med at kaste sig hovedkulds ud i den nye lånemulighed, fordi det kan vise sig også at blive opfattet negativt blandt obligationsinvestorer og kreditvurderingsbureauer.

»Ejerne af en usikret seniorobligation udstedt af et institut, som belåner store dele af sine udlån i Nationalbanken, vil formentlig ikke bryde sig om, at de nu kan gøre udlæg i færre aktiver,« siger Simon Christensen, bankanalytiker i Nordea.

For helt almindelige bankkunder betyder Nationalbankens udstrakte hånd til bankerne, at de meget høje renter på konti med ingen eller få måneders binding falder. Bankerne har på det seneste lokket med høje renter på indlånskonti, fordi de har brug for nedbringe ubalancen mellem ud- og indlån.

»Men hvorfor dog give danskerne 2,8 pct. i rente på en indlånskonto med få måneders binding, når bankerne nu kan låne i Nationalbanken for 1,55 pct.? Derfor forventer jeg, at renteniveauet på den type indlånskonti falder,« siger John Norden, adm. direktør i Mybanker.dk.

Nils Bernstein serverer den nye hjælp for bankerne, fordi de fortsat har svært ved at stå på egne ben. Helt konkret kan banker fra den i dag deponere nogle af deres udlån i Nationalbanken som sikkerhed og få et lån til en meget favorabel rente - i øjeblikket 1,55 pct. Pengene kan de endda beholde i seks måneder mod hidtil kun syv dage.

Den nye lånemulighed, som har eksisteret længe i andre lande, kommer nu, fordi amerikanske banker ikke længere tør låne penge ud til alle europæiske banker på grund af gældskrisen i Grækenland.

Foreløbig er der afsat en lånepulje på 400 mia. kr.

BRANCHENYT
Læs også