Derfor kan græsk fallit lamme Danmark

Selvom den danske samhandel med Grækenland er minimal, vil en ukontrolleret nedsmeltning i Athen få alvorlige konsekvenser for familien Danmarks velfærd.

Økonomi er benhård business.

Derfor ligger flosklerne lige for, når det kommer til den græske gældskrises betydning for dansk økonomi: Den enes ulykke er den andens lykke, og enhver er som bekendt smed for sin egen ditto. For sandheden er jo, at vi i dansk økonomi oplever en række positive effekter af den sydeuropæiske krise.

Først og fremmest har nedturen svækket tilliden til euroen. Den tillid er i stedet kommet andre vestlige valutaer, herunder den danske krone til gavn. Det i en sådan grad, at Nationalbanken er hyppig sælger af kroner for at undgå, at den danske valuta bliver afgørende styrket i forhold til euroen, ligesom selvstændige danske rentenedsættelser er på dagsordenen. Krisen presser altså den korte rente ned - og det er som bekendt godt nyt for de mange mere eller mindre betrængte danskere med rentetilpasningslån, der står over for at skulle refinansiere boliggælden. Det betyder ikke så lidt endda. Nye tal fra Nationalbanken viste i den forgangne uge, at boligejerne nu har finansieret gæld for 1.450 mia. kr. med korte realkreditobligationer. Det svarer til knap 60 pct. af den samlede gæld i danskernes mursten.

Samtidig bliver det alt andet lige lettere for Danmark at sælge statsobligationer og dermed skaffe penge til at betale for underskuddet på de offentlige finanser.

Mange investorer anser lige nu danske papirer som sikrere end tilsvarende udstedelser fra store dele af den endnu mere gældsplagede eurozone. Ergo bliver det relativt billigere for Danmark at hente friske penge i markedet.

Det er bestemt ikke kun sort i sort, der har præget den græske gældskrises afsmitning på dansk økonomi.

Alligevel er der god grund til at krydse fingre for, at det lykkes at undgå en decideret statsbankerot i Athen. I hvert fald på kort sigt. Der er nemlig grænser for markedets tålmodighed.

Hvis Grækenland ”krakker” for tidligt - det vil sige, når erkendelsen af, at grækerne aldrig kommer til at betale den monstrøse statsgæld på langt over 2.000 mia. kr. tilbage bliver officiel - kan chokbølgerne meget hurtigt ramme også dansk økonomi fra flere sider på samme tid. Her er nogle af de sandsynlige effekter:

1. Bankkrise x 2

Finanssektoren er i sin skrøbeligste forfatning i flere årtier. Den situation bliver kun forværret, hvis i særdeleshed de franske og tyske banker, der har små 50 mia. kr. i klemme som udlån og investering i græske papirer, må indkassere enorme tab på de græske forbindelser. I så fald må nationalstaterne igen til lommerne for at redde flere banker i Eurozonens to største lande. Pengemarkederne vil reagere med dyb skepsis, og også danske banker vil få endnu sværere ved at låne penge til at drive den daglige forretning på et blot nogenlunde normalt niveau.

2. Kreditklemme

Hvis pengekilden tørrer ud for de danske banker er situationen om muligt endnu mere alvorlig, end da finanskrisen brød ud i 2008. Bankernes indtjening er på ingen måde retableret efter krisen, tværtimod er tabene formentlig på vej op, og eventuelle kommende politiske krav om flere skattekroner fra bankerne gør ikke finanssektoren nogen tjenester i bestræbelserne på at lande på benene. For bankerne er der kun ét svar: At klappe lånekassen i for langt flere pengehungrende virksomheders ekspansionsplaner.

3. Vækstdræber

Uden lån til dansk erhvervsliv ingen vækst og udvikling i dansk økonomi. Nogenlunde så enkelt hænger tingene sammen på et tidspunkt, da ethvert spor af vækst skal plejes nænsomt, for intet kommer af sig selv midt i en europæisk kriseøkonomi. Samtidig tilsiger den økonomiske psykologi, at forbrugerne fortsat vil holde tegnebogen i baglommen og spare op til en usikker fremtid. Bliver den trend ikke brudt, er der uendeligt lidt, det politiske system kan gøre på bare lidt længere sigt for at sparke gang i økonomien.

4. Eksportkrise

I de seneste år har eksporten været det ene store lyspunkt i dansk økonomi. Den virkelighed kan et græsk kollaps isoleret set ikke true. Men EU's regeringschefer er med rette frygteligt nervøse for, at en statsbankerot i Grækenland prompte vil få markederne til at spekulere benhårdt i samme skæbne for de øvrige PIIGS-lande, Portugal, Irland, Italien og Spanien. Kommer de lande i den økonomiske grenhakker, er situationen anderledes alvorlig også for dansk eksport. Målt direkte stiger Danmarks indsats på kriserouletten fra den nuværende eksport til Grækenland på 3 mia. kr. årligt til det tidobbelte.

Og sådan kunne sortsynet blive ved med scenarier om dykkende aktiemarkeder, stigende ledighed, voldsomt voksende statsgæld og en alt for synlig økonomisk afgrund for forretningen Danmark og i et større perspektiv forretningen Den Europæiske Union.

Det er de udsigter, der får det til at løbe iskoldt ned ad ryggen på EU's regeringschefer for tiden. Og det er ret beset disse årsager, og ikke hensynet til grækerne, der er helt afgørende for, at EU endnu ikke har ladet landet gå fallit.

Alt taler for, at gældskrisen ender i en ydmygende statsbankerot for Grækenland. Men for EU-landene handler manøvren her og nu om at udskyde det tidspunkt så længe som muligt, for faktorernes orden i det, der nu omtales som en ”kontrolleret” bankerot, er absolut ikke ligegyldig.

Først skal en sikker refinansiering af samtlige store eurolandes finanssektorer på plads. Dernæst skal et uigennemtrængeligt sikkerhedsnet, formentlig i form af den udvidede såkaldte EFSF-ordning, spændes ud under de resterende sydeuropæiske lande.

Først da tør regeringscheferne formentlig tro på, at det græske problem kan isoleres tilstrækkeligt sikkert på den hellenske halvø til, at de kan ”trække stikket” for græsk økonomi uden at sætte Europa i brand.

BRANCHENYT
Læs også