Landmænd gør oprør

Med politibetjente som nærmeste tilskuere brød en gruppe landmænd i går helt bevidst loven. Landmændene pløjede og tilsåede en mark nær Kolding, mens politiet fotograferede og optog rapport.

Landmændenes aktion er rettet mod det hastigt voksende kompleks af regler, der styrer hverdagen på de danske landbrugsbedrifter. Reglerne medfører i en række situationer, at landmændene afskæres fra at gøre det, de selv opfatter som logisk og rigtigt. Eksempelvis medfører reglerne lige nu, at nogle landmænd kun må pløje og så den del af deres marker, der er oversvømmet, mens det er forbudt at dyrke de marker, der er tørre. Landmændene ved Kolding protesterede mod det, de opfatter som et regulært regeltyranni. Embedsmænd fra Plantedirektoratet sørgede for politianmeldelsen, så ordensmagten stod klar, da landmand Asger Christensen satte ploven i sin egen jord. Den pågældende mark må ifølge reglerne tidligst pløjes 1. november.

BRANCHENYT
Læs også