En genvej til kendis-universet

En gang imellem skal man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor køber jeg aktier?

Kan I se det for jer? Det kan jeg.

Forestil jer en stue, hvor møblerne har både for- og efternavne, altså Kaare, Klint, Børge, Mogensen, Hans, Wegner og kælenavne, Ægget, Svanen, Koglen og så videre og så lige et par arvestykker i syret eg - for »atmosfærens skyld.«

Det ægte tæppe holder sig lige over de 320.000 knytninger pr. kvadratmeter, som er minimumskravet, for at tæppet kan betegnes som ”godt”. Det kan simpelthen ikke betale sig at gå helt op til de 600.000, hvor tæppet pludselig bliver ”fint”. Man træder jo på det.

Værtinden er diskret solbrændt efter den seneste tur til Firenze-regionen - det var så en campingplads ved Gardasøen, men de kørte da meget rundt dernede, og de var i Firenze. Den tæller.

Hun er netop ved at fortælle om sin seneste akvarel, nu er flasketemaet det gennemgående - senest var det solsikker. Der er solsikker og flasker i sarte farver overalt i bekendtskabskredsen. Du er nærmest blevet trukket derhen, og så opdager du det:

På væggen hænger den i en metalramme, der matcher bestikket på middagsbordet: Christianias folkeaktie.

Ikke den ”billige” A5-version, der kan fås for 100 kr., nej den håndtrykte A4-version. »Håndtrykt!« Åh jo, du fik den første gang.

Den kan man give op til 10.000 kr. for, men værtinden har nøjedes med 1.000.

Lidt samme argument som med knytningerne. Jamen vi forstår så udmærket.

»Ja Margrethe (Vestager, red.), Erik Clausen, Joan Ørting, Lars H.U.G har en,« siger værtinden indforstået.

Du er med: Christiania-aktien er den direkte adgang til et af mange kendisuniverser, og her er det vel at mærke det lidt skæve kendisunivers.

Det univers - med Margrethe som undtagelsen - der stadig giver lidt kuldegysninger, for sådan kunne vi selv have været, vi gjorde det bare ikke.

Hold da helt fast, hvor giver det kredit i parcelhuskvarteret.

Christiania-aktien er et fantastisk fænomen, og jeg skal i den grad have en, for jeg vil da også være med.

For et beløb, man mere eller mindre selv vælger, køber man et stykke papir, der ingen rettigheder giver overhovedet. Man får ikke særlig adgang til fristaden, tilbud om overnatninger, udbytte eller afkast.

Ikke engang en gratis rundvisning på Pusher Street kan det blive til. Men man får et stykke papir!

Det kan man hænge op eller lade ligge i skuffen. Jeg tror, mange vil hænge deres Christinia-papir op.

Det at købe en aktie, man er ret sikker på ikke at tjene penge på, er et interessant fænomen. Jeg betragter mig som bekendt som repræsentant for de små amatøraktionærer i Danmark. Og jeg har i årenes løb forsøgt at belære folk om, at de skal glemme følelserne, når de køber aktier, og kun tænke på mulighederne for afkast.

Ikke fordi jeg vil opfordre til grådighed, mere til realisme. For jeg har set for mange eksempler på, at folk har brændt sig på aktier, de mente at have et tilhørsforhold til, det være sig lokalt eller på anden måde.

Men der har i alle tilfælde været tale om aktier, som man kunne have netop den forventning til, at de skulle give et udbytte. Her tænker jeg eksempelvis på Cimber Air, Pandora - og ja stort set alle biotekselskaberne.

Men sådan er det ikke med Christinia-aktien. Her er talen klar:

Køb ikke denne aktie for at tjene penge, men for at aflevere penge til at frikøbe staden midt i København.

Der står ikke noget med småt i ”prospektet” her. Det er den rene vare.

Jeg kender en aktieanalytiker, der foruden at være aktionær i børsnoterede selskaber, også har aktier i bl.a. et lokalt plantageselskab.

Jeg tror ham, når han fortæller, at det er de aktier, han absolut ikke har tjent penge på, som giver ham den største glæde.

Det er tankevækkende.

Måske har den såkaldte finanskrise ikke været helt forgæves. Måske er der håb om, at aktieinvesteringer ikke nødvendigvis er ensbetydende med jagten på hurtige penge, men et ærligt ønske om at støtte et projekt eller en virksomhed.

Jeg skal have en Christiania-aktie, måske kun en A5, jeg er jyde, og det bliver for mine egne penge. (Da faldt pulsen da vist lige i JPs økonomiafdeling.)

Men den skal op at hænge. Der er plads ved siden af litografien af Hans Krull 158/450. Og billedet af aktien vil løfte den væg.

Jeg giver gas, jeg napper en A4 "håndtrykt" for en sikkerheds skyld.

BRANCHENYT
Læs også