Derfor kan græsk fallit lamme Danmark

Selvom den danske samhandel med Grækenland er minimal, vil en ukontrolleret nedsmeltning i Athen få alvorlige konsekvenser for familien Danmarks velfærd.

Steen Rosenbak, erhvervsredaktør - Morgenavisen Jyllands-Posten

Økonomi er benhård business. Derfor ligger flosklerne lige for, når det kommer til den græske gældskrises betydning for dansk økonomi: Den enes ulykke er den andens lykke, og enhver er som bekendt smed for sin egen ditto. For sandheden er jo, at vi i dansk økonomi oplever en række positive effekter af den sydeuropæiske krise.

Først og fremmest har nedturen svækket tilliden til euroen. Den tillid er i stedet kommet andre vestlige valutaer, herunder den danske krone til gavn. Det i en sådan grad, at Nationalbanken er hyppig sælger af kroner for at undgå, at den danske valuta bliver afgørende styrket i forhold til euroen, ligesom selvstændige danske rentenedsættelser er på dagsordenen. Krisen presser altså den korte rente ned - og det er som bekendt godt nyt for de mange mere eller mindre betrængte danskere med rentetilpasningslån, der står over for at skulle refinansiere boliggælden. Det betyder ikke så lidt endda. Nye tal fra Nationalbanken viste i den forgangne uge, at boligejerne nu har finansieret gæld for 1.450 mia. kr. med korte realkreditobligationer. Det svarer til knap 60 pct. af den samlede gæld i danskernes mursten...

BRANCHENYT
Læs også