Mange grossister må dreje nøglen

Engrossektoren midt i et barsk udskilningsløb. Især de mindre virksomheder bukker under, og tendensen fortsætter, vurderer DI Handel.

Krisen vil ikke slippe engrossektoren.

De danske handelsvirksomheder plages fortsat af et stort antal konkurser.

Selvom aktiviteten i erhvervet er steget, har mange engrosselskaber svært ved at overleve.

Branchen bløder stadig, mens handelssekstoren i både Sverige og Tyskland er kommet bedre og hurtigere igennem krisen.

Stramme lånevilkår og et vigende privatforbrug betyder barske tider for erhvervet, der omsætter for 700 mia. kr. om året.

Det er især de mindre virksomheder, der rammes af konkurser.

Data fra DI Handel viser, at omfanget af konkurser herhjemme eksploderede i sidste halvdel af 2008. Sådan var det også i Sverige og i mindre grad i Tyskland.

Men i Danmark ligger niveauet stadig meget højt, mens udviklingen i Sverige vendte allerede midt i 2009. Også i Tyskland er tendensen bremset, og man er nu tilbage på samme omfang som før finanskrisen.

»Konkurrencen er hård. Engrossektoren har været igennem et udskilningsløb, hvor vinderne har overlevet, og taberne er gået konkurs. Samtidig er det blevet vanskeligere at skaffe kapital på lånemarkederne, fordi bankerne holder igen. Det har presset mange virksomheder,« siger Lars William Wesch, branchedirektør i DI Handel.

De mindre bukker under


..

Læs også