HP's indbringende svingdør

Topchef: Direktør hos computergiganten går med 23 mio. dollars i lommen efter 11 måneders fiasko. Efterfølger tager 1 dollar i årsløn for at formilde kritikere, der ikke ser hende som løsningen.

Savannah

Kontrasten kunne næppe have været mere slående. Computergiganten Hewlett-Packards nye eller måske rettere seneste chef får kun en enkelt dollar i årsløn. Forgængeren forlader den berømte koncern med en aftrædelsesgodtgørelse på 13 mio. dollars og det vel at mærke efter blot 11 måneder på posten.

Nu er det ikke, fordi Meg Whitman kommer til at mangle smør til sit brød. Hun kommer til det nye job med en milliardformue i håndtasken, efter at hun først ekspanderede internetselskabet eBay og derefter gjorde det til et aktieselskab.

Desuden er der i den nye kontrakt naturligvis et afsnit om bonus, som udbetales, hvis aktiekursen viser en pæn stigning. Målet for denne bonus er for de første 12 måneder sat til 2,4 mio. dollars.

Tøjlerne strammes


Selv her har Hewlett-Packard, HP, dog strammet tøjlerne. Whitmans forgænger, Leo Apotheker, tog nemlig ikke kun de før omtalte 13 mio. dollars med sig, da han pakkede sin mappe og forlod hovedkontoret i californiske Silicon Valley. Til det pæne beløb kunne føjes en aflønning på 10 mio. dollars for en mildt sagt turbulent karriere.

Aktiekursen skal stige til astronomiske højder, før Whitman når i nærheden af det niveau, men hverken denne stramning eller den symbolske dollar har været nok til at formilde kritikere, der ikke ser hende som det rette valg for en koncern, der er vaklet fra krise til krise.

Det vil i en tidsalder, da højteknologiske koncerner kommer og går, være en overdrivelse at hævde, at den berømte dal syd for San Francisco står og falder med HP. Koncernen, som de to ingeniører med de nu berømte navne skabte ud af en garage, har imidlertid status som en ikon.

Derfor ramte det også hårdt, da den ellers så glamourøse topchef Carly Fiorina blev fyret for fem år siden. Siden fulgte en sensationel skandale, da bestyrelsesmedlemmer måtte indrømme, at de havde hyret privatdetektiver, der ikke kun aflyttede kolleger, men også udgav sig for at være dem.

Fiorinas efterfølger, Mark Hurd, skar hårdt på omkostningssiden, hvilket ikke var populært i en koncern med 120 mia. dollars i omsætning og 300.000 medarbejdere, der ikke kun var godt aflønnede, men også havde haft penge til forskning og udvikling.

Overfladisk undersøgelse


Hurd brugte dog ikke hele sin tid på regnskaberne. Efter en kort og ifølge enkelte også ganske overfladisk undersøgelse blev han fundet skyldig i sexchikane og fyret, hvilket sendte nye rystelser gennem dalen.

Efterfølgeren Leo Apotheker kom for mange som en overraskelse. Han var inden flytningen til Palo Alto blevet fyret som leder af den tyske softwarekoncern SAP efter blot syv måneder.

Hos HP nåede den nye topchef at blive kendt for sine forvirrede beslutninger. Det er kun få uger siden, at Apotheker overraskede branchen med en meddelelse om, at HP nu ikke længere vil producere personlige computere. Inden da havde han brugt 10 mia. dollars på at købe det britiske software selskab Autonomy.

Da flere undersøgelser viste, at medarbejderne havde mistet enhver tillid til deres chef, følte bestyrelsen med den arbejdende formand Ray Lane sig tvunget til at gribe ind. Inden afskedigelsen af Leo Apotheker blev en formalitet, var den imidlertid allerede en dårligt skjult hemmelighed.

Noget sådant var blevet standard for HP. Hver eneste gang, direktionen gjorde klar til at lancere et nyt initiativ, var det allerede kendt af alt og alle i en branche, hvor fortrolighed ellers betragtes som en af de vigtigste dyder.

Genskabe disciplin


For Meg Whitman bliver det derfor en af de første opgaver at genskabe disciplinen på direktionsgangen. Ifølge branchens eksperter bliver det efter fem år med tumult en alt andet en enkel opgave.

Nu skal ingen beskylde den nye direktør for at vige tilbage fra problemer. Efter at hun havde forladt eBay med de mange penge, brugte hun 144 mio. af dem i et forgæves forsøg på at blive Californiens guvernør. Det er en post, der i betragtning af statens rekordstore underskud efter Arnold Schwarzeneggers regeringstid ses som en af de mest utaknemmelige i amerikansk politik.

Republikaneren Whitman led dog et klart nederlag til den demokratiske veteran Jerry Brown, hvorefter hun lod sig indvælge i HP's bestyrelse. Efter blot otte måneder er den plads nu forladt til fordel for posten som administrerende direktør.

Hermed er der imidlertid lagt op til et kompliceret forhold til en bestyrelse, der i de senere år er blevet bedre kendt for interne stridigheder end for effektiv ledelse. Meg Whitman kan få afløb for de politiske ambitioner, som de californiske vælgere satte en stopper for.

Skeptiske investorer


Det største problem synes dog at blive investorerne, der efter forgængernes fiaskoer har modtaget den nye chef med slet skjult skepsis. Flere fremhæver, at Whitman kun har erfaring fra en forbrugerorienteret virksomhed, mens HP i høj grad henvender sig til erhvervsvirksomheder.

Andre hævder, at hun blot burde være blevet gjort til midlertidig chef, mens bestyrelsen tog sig tid til at headhunte en mere kvalificeret leder. Bestyrelsesformand Lane afviser kritikken med en påstand om, at Whitman blev håndplukket, fordi hun er en god leder, der kan kommunikere og føre beslutninger ud i livet.

Hos HP håber mange medarbejdere, at bestyrelsesformanden får ret, mens andre under hånden henviser til, at Whitman er lige så godt kendt eller måske snarere berygtet for sit hidsige temperament og sin egenrådige stil.

En pinlig episode fra den fejlslagne valgkamp er heller ikke gået i glemmebogen. Da det blev afsløret, at Whitman i mange år havde haft en hushjælp uden den nødvendige arbejdstilladelse, forsøgte hun uden held at give hushjælpen ansvaret i stedet for at indrømme sin fejl.

Når HP skal sættes på en ny mere effektiv kurs, bliver det antageligt Whitmans største aktiv, at hun kan brillere på en taknemmelig baggrund. Det er ikke hende, men bestyrelsen, der skal forklare, hvorfor HP betaler Leo Apotheker 13 mio. dollars for at gå.

Ingen kan forhindre eksdirektøren i at tage de mange penge med sig, men aktionærerne vil kræve en forklaring på, hvordan man kunne skrive en sådan kontrakt. Reelt ville Apotheker tjene mere som en fiasko end som en succes og det vel at mærke så hurtigt som muligt.

På Stanford Universitys juridiske fakultet påpeger professor John Donohue, at det er skæbnens ironi, at fiasko belønnes så overdådigt.

»Det er et chokerende brud på de kapitalistiske principper, at man forgylder taberne. Efter hvad HP havde været igennem, kunne man have ventet, at bestyrelsen ville være mere påpasselig. Nu sov den i timen.«

Det store beløb forfalder til udbetaling, fordi Apotheker formelt blev fyret uden grund. Uden grund er imidlertid defineret så snævert, så han skulle have taget af kassen eller gjort noget endnu værre for at blive fyret med god grund. Inkompetence og forvirring tæller ikke i den sammenhæng.

Håber på succes


Leo Apotheker har ikke sagt noget om sin egen fyring eller om sin efterfølger. Meget tyder dog på, at han hører til i kredsen, der håber på, at Meg Whitman får succes. Den tidligere direktør har nemlig også taget 424.000 HP-aktier med sig. Dem kan han først indløse, hvis koncernen når en række mål. Med andre ord kan de første 23 mio. dollars blive til endnu mere, hvis en anden får den succes, som han ikke selv fik.

Læs også