Har du talt med din chef i dag?

Ledelse: En chef, der tydeligvis har problemer med at kommunikere med medarbejderne, burde være opmærksom på det ubehag, disse føler.

For nogen tid siden skrev jeg om, hvor vigtigt det er, at chefer forlader deres kontorer en gang imellem og går sig en tur i den virksomhed, de leder, for at lære medarbejderne bedre at kende. Men en af mine venner gik i rette med mig.

»Du er bestemt inde på noget rigtigt, men der er faktisk en masse mennesker, der står sig ved at blive på deres kontor.«

Og så fortalte han mig om en chef, som han engang havde samarbejdet med, og som yndede at gå rundt blandt medarbejderne, men resultatet var katastrofalt. Vedkommende vidste åbenbart ikke, hvordan hun skulle give udtryk for anerkendelse af medarbejdernes indsats. Hvor hun end gik og stod, efterlod hun en flok modløse medarbejdere, fordi hun begik den fejl at rose, så det virkede som en fornærmelse. Hendes halvhjertede forsøg på at uddele roser var af en sådan karakter, at hun burde have holdt sin mund.

Interessant nok er det noget, som mangen en familie vil nikke genkendende til. Hvis en i familien lige har lavet en dejlig middag, kan et af børnene finde på at sige noget i retning af:

»Mmm, desserten var lækker!«

Underforstået: Resten gjorde ikke indtryk.

Somme tider virker det, som om ledende medarbejdere ikke er klar over, hvor krænkende eller sårende de kan udtrykke sig.

For nylig hørte jeg bestyrelsesformanden for en multinational virksomhed sige til forsamlingen under et møde:

»Jeg værdsætter i høj grad det arbejde, som de ledende medarbejdere har udført på et vanskeligt og udfordrende tidspunkt.«

»Værdsætter i høj grad« var næppe et ordvalg, som fik medarbejderne til at føle, at de havde ydet en stor indsats. Medarbejdere bør ikke være det mindste i tvivl om, at deres indsats påskønnes.

Den slags eksempler er der masser af i virksomhederne. Ofte handler dårlig kommunikation om at skjule dårlige nyheder, men det gør ikke tingene bedre. Jeg krummer tæer, når jeg hører chefer sige noget i retning af:

»Vi klarede os ikke så dårligt,« hvilket ikke betyder, at de klarede sig godt. Eller: »Vi klarede os bedre end i fjor,« når resultatet i fjor var en katastrofe. Når den chef, jeg omtalte ovenfor, blev spurgt, hvordan det gik i virksomheden, var hendes foretrukne svar åbenbart: »Det kunne gå værre.«

Somme tider kan sproget selv bidrage til kommunikationsproblemer. I Virgin Records' unge dage troede vi, at en fremtrædende amerikansk repræsentant for musikbranchen var en smule negativt indstillet over for kunstnerne i pladeselskabet og den måde, vi arbejdede på. Først efter at have været i USA nogle gange gik det op for mig, at han ikke havde været negativ - tværtimod.

Det var ganske enkelt et spørgsmål om, hvad vi lagde i ordet ”ret” (quite). På britisk engelsk betyder »Jeg synes, I har nogle ret gode bands,« at man har nogle, der ikke er så ringe endda. Når en amerikaner siger det, mener han, at man har nogle, der er virkeligt gode.

Uanset hvad bliver en erhvervsleder nødt til at udtrykke sig klart og tydeligt. Det er ikke nemt, men nødvendigt.

Ofte er det et spørgsmål om at være bevidst om folks reaktioner. En chef, der tydeligvis har problemer med at kommunikere med medarbejderne, burde være opmærksom på det ubehag, disse føler. I den slags situationer står man sig ved at lytte. Når en leder først har forstået, hvordan medarbejderne ser på tingene, finder han eller hun de rette ord.

For lige at vende tilbage til min vens betænkeligheder ved, at en chef går en runde i virksomheden og taler med medarbejderne: Jeg er enig i, at det er noget, man ikke skal gøre, hvis man har en dårlig dag. Da skal man lukke sin dør og dæmpe sin stemme. Hvis man partout skal rundt i virksomheden sådan en dag, bør man vare sin mund.

Ifølge en gammel sang skal man »fremhæve det positive, lade det negative ude af betragtning, klynge sig til det positive og glemme alt om mellemfasen«.

Lykkes det, har man klaret sig ret godt!

Læs også