IMF roser vismændene

Økonomiske vismænd kan have stor værdi, hvis regeringer og parlamentarikere gør brug af deres råd til at føre en sund finanspolitik, mener IMF.

Ros er ikke, hvad de økonomiske vismænd er vant til at høste mest af, men Den Internationale Valutafond (IMF) leverer nu anerkendelse af Det Økonomiske Råd.

Det sker i den halvårlige vurdering af europæisk økonomi.

Heri peger IMF på, at de lande, hvor de økonomiske råd ikke kun leverer analyser og prognoser, men også konkrete anbefalinger, er der en mere seriøs nationaløkonomisk debat, ligesom regeringerne i højere grad lytter efter vismændenes råd.

»Og det har i de berørte lande gjort det lettere at gennemføre finanspolitiske stramninger og herigennem bidraget til den finanspolitiske konsolidering,« understreger IMF.

Danmark fremhæves


Danmark fremhæves sammen med Sverige og Belgien som de europæiske lande, hvor vismandsinstitutionen bruges konstruktivt i den politiske proces.

Anderledes i andre europæiske lande, hvor vismændene ikke spiller den samme udfarende rolle.

Behovet for kritiske vismandsinstitutioner er påtrængende, understreger IMF, i betragtning af den krise, som Europa befinder sig i.

Statsgældskrisen er det alt dominerende tema, men under det ligger en prognose, som viser, at den økonomiske vækst i Europa vil falde fra 2,4 pct. i 2010 til 2,3 pct. i år og yderligere til 1,8 pct. i 2012. Endnu mere dyster er forventningerne til Vesteuropa, hvor væksten ventes at falde fra beskedne 1,6 pct. i år til 1,3 pct. i 2012.

Den største udfordring for de europæiske regeringer er at få bragt statsgældskrisen under kontrol, da den har nået et omfang, hvor det vil være nødvendigt med offentlig kapitalindsprøjtning i banksektoren.

»Det er ikke længere nogen hemmelighed, at de europæiske myndigheder og EU-Kommissionen arbejder på en plan, der skal pumpe mere offentlig kapital ind i banksektoren. Vi vil gerne understrege vigtigheden af, at der bliver tale om en fælleseuropæisk proces, der gennemføres på tværs af grænserne,« siger IMF's Europa-direktør, Antonio Borges.

Banker står til store tab


IMF påpegede for blot to uger siden, at den europæiske bankindustri kan risikere at måtte tage tab på op imod 300 milliarder euro på deres beholdninger af statsobligationer.

Mange banker har endnu ikke nedskrevet disse beholdninger til markedsværdi, og dermed lurer store tab.

Investeringsbanken Morgan Stanley vurdering i en ny analyse, at de europæiske banker vil have behov for en samlet kapitalindsprøjtning på 150 mia. euro.

»Realistisk set skal bankerne i de sunde europæiske lande have tilført så megen kapital, at de kan modstå en recession, mens bankerne i de gældsplagede eurolande skal have tilført så megen kapital, at de kan modstå en depression,« konkluderer Morgan Stanley i analysen.

Recessionen er for længst en realitet i Grækenland, og depressionen lurer om hjørnet.

Langvarig græsk nedtur


Ny tal fra Grækenlands Statistik viser, at græsk økonomi allerede i 2008 var i recession med et økonomisk tilbageslag, der i 2009 voksede til 3,2 pct. i 2009 og yderligere 3,5 pct. i 2010. I år ventes et tilbageslag på 5,5 pct. og andre 2,5 pct. i 2012.

Med andre ord vil græsk økonomi være i recession i mindst fem år, og de nye tal, der er resultatet af en kritisk gennemgang foretaget af eksperter fra Eurostat, understreger, at den økonomiske udvikling i Grækenland var negativ længe før, at statsgældskrisen eksploderede i det sene efterår 2009.

I dag kommer Tysklands økonomiminister Philipp Rösler til Paris for at drøfte en tysk plan for, hvor eurolande under de gældende traktater kan erklæres insolvente, og hvordan de kan hjælpe på fode igen.

Videre til Athen


»Hensigten er sammen med premierminister François Fillon og finansminister François Baroin at drøfte perspektiverne for en ny europæisk stabilitets kultur,« hedder det i en pressemeddelelse fra økonomiministeriet i Berlin.

Fra Paris rejser Philipp Rösler videre til Athen for at intensivere drøftelserne om en revision af den anden hjælpepakke på 109 mia. euro, herunder ikke mindst hvordan de private ejere af græske statsobligationer skal tvinges til at bære en større del af byrderne ved at refinansiere den græske statsgæld.

Læs også