Knockout i Næstved

En lystfisker uden fangst og tre generationer af kunder er nogle af dem, der siger farvel til en lokalbank med over hundrede års lokalhistorie.

Han slår en latter op ved spørgsmålet, ryster på hovedet og kaster linen i vandet.

»Kunde i den bank? Hahaha. Nej, det er jeg bestemt ikke. Sådan én får du svært ved at finde her,« siger han og griner lidt mere.

»Det er netop det, der var problemet. Max Bank kunne jo heller ikke finde dem,« siger han.

Lystfiskeren Steffen Hansen er hverken kunde eller aktionær i den kriseramte lokalbank på trods af, at han rammer lige ned i Max Banks målgruppe. Han er uddannet kleinsmed og borger i Næstved.

Max Bank blev grundlagt for 110 år siden som Næstveds lokale bank til håndværkerne. Men under ejendomsboblen skiftede banken både strategi og navn fra Haandværkerbanken til Max Bank.

Nu er det slut.

Lørdag aften læste Steffen Hansen på nettet, at banken er ved at krakke.

»Det kommer ikke bag på nogen her i byen. Risikable satsninger og boligspekulanter. Den bank er ligesom en lotteriseddel,« siger Uffe Hansen og trækker en tom line tilbage fra kanalen.

Han nikker ned mod havnen. Der ligger Max Banks hovedsæde.

»Glas og beton, sådan et rædsel. Deres bygning skæmmer hele byen. Det var vanvittigt at bygge noget så dyrt midt i krisen,« siger han.

Bankens hovedkontor ligger ved vandet som en irgrøn fæstning. En bil standser ved pengeautomaten, der ikke længere virker.

Det bekymrer ikke Kurt Henckel, for han skal ikke hæve penge. Han er kommet for at sætte 46.000 kr. ind i banken via døgnboksen.

Han er usikker på, om banken kommer til at fungere normalt i morgen. Vil regningerne blive betalt som normalt?

»Men jeg vil da ikke have alle de kontanter liggende derhjemme,« siger Kurt Henckel. Han er 73 år og har været kunde og aktionær i banken i 30 år. Han har en aktie for hvert år, han har været aktionær i banken.

»Ja, forleden røg de ned i 7,5 kr. pr. aktie, så det er ikke mange penge, jeg taber. Men det er da trist for lokalsamfundet,« siger han.

Han hørte om krakket fra sønnen, der ringede til ham. Sammen er farfar, far og barnebarn kørt ned i banken for at sætte pengene ind. Det er tre generationer af bankkunder. Niclas på 6 år har sin børneopsparing i Max Bank.

Kurt Henckel er uddannet blikkenslager og dermed en af de håndværkere, der har holdt fast i banken gennem alle årene. I dag er han pensioneret. De mange kontanter stammer fra et arrangement i logeforeningen Odd Fellow, som han fungerer som restauratør for.

Livet går stille for sig på en søndag i Næstved. Selv ikke et bankkrak får borgerne på gaden. Bortset fra et par lystfiskere ved kanalen, et par, der lufter hunde, og familien Henckel, er der næsten ikke tegn på liv. Folk skutter sig og takker nej til at blive interviewet.

Gågaden er tom, butikkerne lukket. Et af de eneste tegn på et bankkrak er de store reklamer, der er kastet ned over byen.

»Knock out renter i Max Bank« står det. Bag et par dannebrogsfarvede boksehandsker stirrer Lars Larsens dobbeltgænger ud på byens borgere. Som en udfordring. Kom an synes blikket at sige.

Det hænger ved byens banegård, hvor et par piercede teenagere hænger ud foran den indremissionske kirke Nain.

Det hænger også i byens gågade tæt på Arbejdernes Landsbank, som lystfiskeren Steffen Hansen har valgt.

Han sad engang i en erhvervsgruppe, en såkaldt erfra-gruppe, med bankens tidligere direktør Hermann Höhrmann.

»Han var sådan et ordentligt menneske. Den gammeldagstype, der gjorde tingene ordentligt. Det var dengang, før det gik spekulation i det hele,« siger Steffen Hansen.

Hermann Höhrmann sad som adm. direktør frem til sin død i 2002.

Steffen Hansen står stadig og fisker ved kanalen, da Jyllands-posten er klar til at forlade byen.

Stadig ingen fangst.

Steffen Hansen håber på at fange ørred, skaller eller rimter. Men helst vil han have en aborre med hjem.

»De hugger lystigt til. De er nogle glubske nogle. De kaster sig over alt,« siger han og griner igen.

»Lidt ligesom Max Bank.«

Læs også