Tysk eksport overrasker positivt

Den tyske eksport steg langt mere end ventet i august, hvilket resulterede i et noget større handelsoverskud, end økonomerne havde sat næsen op efter.

Foto: AP/Franka Bruns

Handelsoverskuddet landede på 11,8 mia. euro, eller 2,8 mia. euro mere end ventet af økonomer, ifølge Bloomberg News. Eksporten steg 3,5 pct. i august mod ventet 1,1 pct., mens importen var uændret sammenlignet med konsensus om stigningstakt på 0,6 pct.

Betalingsbalancen viste et overskud på 7,0 mia. euro i august mod økonomernes prognose om et plus på 5 mia. euro. I juli var betalingsbalanceoverskuddet på 7,8 mia. euro, og handelsoverskuddet på 10,5 mia. euro. Begge tal er revideret en anelse op i forhold til de seneste opgørelser...

Læs også