G20-lande lægger pres på eurozonen

Europa skal hjælpe sig selv, før andre hjælper Europa, fastslår G20- landene. De venter med længsel på EU-topmødet i næste weekend.

Eurozonen skal udvise mere beslutsomhed, for at verdens rigeste lande kan se en pointe i at skyde ekstra penge ind i det skrantende samarbejde.

Det kom frem på weekendens G20-møde i Paris.

Her fastslog finansministrene for de økonomiske fyrtårne, at Europa ikke kan forvente hjælp, medmindre man selv betaler langt den største del af regningen og i øvrigt snart præsenterer en plan for at finansiere redningsindsatsen.

Europæiske embedsmænd forlod således Paris »uden skyggen af tvivl om, at der er et enormt pres på dem for at levere en løsning,« lød det fra den britiske finansminister George Osborne, som mener, at borgerne er i deres gode ret til at forvente sig noget stort af EU-topmødet i den kommende weekend.

De europæiske ledere skal bl.a. nå til enighed om at geare den europæiske pengefond, EFSF, for at undgå at krisen spreder sig globalt, skriver G20-finansministrene i slutdokumentet.

Den Internationale Valutafond (IMF) bliver derimod ikke gearet til at bekæmpe den europæiske gældskrise, for hverken Storbritannien, USA eller Canada ønsker at udskibe flere skattepenge til eurozonen, før EU præsenterer sin strategiplan.

»Europæerne skal sørge for at skabe orden i eget hus først,« konstaterer Canadas finansminister, Jim Flaherty.

Et af punkterne i den endnu ikke offentliggjorte plan er angiveligt at nedskrive værdien af græske statsobligationer med op til 60 pct., selv om der på EU-topmødet i juli blev talt om 20-30 pct.

Nødvendigt at nedskrive


Det er nemlig ganske enkelt nødvendigt at nedskrive obligationerne langt mere, fordi Grækenland ikke er i nærheden af at tæmme sin gæld, mener Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen.

»20-30 pct. rækker ikke tilstrækkeligt over for lande, der er fanget i en gældsfælde med høj markedsrente. Så der er ingen vej tilbage,« siger cheføkonomen, som forventer, at banker med græske statsobligationer til gengæld vil få tilført kapital fra EFSF.

Han er ikke i tvivl om, at EU-topmødet vil lancere en lang række initiativer, der skal skabe et institutionelt stærkere Europa i form af eksempelvis en strammere politisk styring af den europæiske centralbank.

»Det vil tage frygten for et double-dip ud af markedet, selv om vi går ind i en periode med lav vækst. Og hvis det bliver gjort på en troværdig måde, så er der al mulig grund til at tro, at Europa vil klare skærene,« vurderer Helge J. Pedersen.

Læs også