Dansk deltagelse kan løfte ølsalg 10 pct.

Carlsberg Danmark forventer at bruge mellem 10 og 20 mio. kr. på Euro 2012.

De kan næsten ikke få hænderne ned i lokalerne hos Carlsberg Danmark efter fodboldlandsholdets kvalifikation til EM næste år.

Deltagelsen betyder, at salget i løbet af turneringen i 2012 vil blive løftet med mellem 5 og 10 pct. Allerede i løbet af december vil bryggeriets kampagne frem mod næste sommer begynde i butikkerne med mulighederne for at vinde billetter til stadioner i Ukraine og Polen.

»Når der er et EM eller VM, er det altid godt for vores salg af øl. Men et EM med dansk deltagelse kan virkelig trække salget med sig. Erfaringsmæssigt vil et EM give et mersalg i juni på mellem 5 og 10 pct. Det er 5 pct., hvis Danmark hurtigt ryger ud af turneringen. Og 10 pct., hvis Danmark når langt,« siger marketingdirektør Kirsten Ægidius, Carlsberg Danmark.

Carlsberg Danmark bruger et ”uoplyst beløb” på sin EM-kampagne, men det er det største enkeltbudget overhovedet.

»Det bliver på niveau med seneste EM i Schweiz/Østrig. Vi skal til at holde møder om det i den kommende tid for at afgøre, om Danmarks deltagelse ændrer ved de planer, som vi allerede har lagt. Sidste gang havde vi aftaler med TV? 2 om fanparker, og den slags ting har vi ikke helt på plads endnu,« siger Kirsten Ægidius.

EM større end VM


..

Læs også