Udskældt produkt klarer sig bedre end investeringsforeninger

Salget af strukturerede produkter er faldet med 80 pct. bl.a. pga. meget negativ omtale. Men de seneste 10 år har de faktisk givet et bedre afkast efter omkostninger i forhold til sammenlignelige investeringsforeninger. »Overraskende,« siger en professor og ekspert i produktet.

En dyr lottokupon. Det er, hvad mange har kaldt de strukturerede produkter, som blev enormt populære før bolig- og finanskrisen for alvor brød ud.

Og det er da få investeringsprodukter, som har fået så megen skældud som de strukturerede produkter, hvilket har fået såvel banker som private investorer til at løbe skrigende bort fra dem. I år er der kun investeret 5,5 mia. kr. i de strukturerede produkter, hvilket er langt fra niveauet i 2006 på 31 mia. kr.

For nylig var produkterne igen ved at få kastet et negativt skær over sig, da det fransk-belgiske finanshus Dexia var tæt på konkurs. Dexia står nemlig bag mange af de solgte strukturerede produkter - de bliver også kaldt garantiprodukter, fordi kunderne har en garanti for at kunne indløse deres papir til kurs 100.

Men garantien er selvsagt kun noget værd, hvis selskabet bag den er i live, og heldigvis for indehaverne af Dexias produkter besluttede regeringerne i Frankrig og Belgien at redde banken.

Ikke så ringe endda


..

Læs også