Chat dig til dit nye job

Gør dig bemærket i de rigtige netværksgrupper og find ud af, hvor din kommende chef holder af at hænge ud. Den moderne jobsøger bruger sociale netværk som LinkedIn målrettet.

Siden det gik i luften i foråret 2003, har det verdensomspændende business-netværk LinkedIn vokset sig større og større.

I dag bliver det opfattet som det mest professionelle blandt de sociale netværk og har 120 millioner brugere på verdensplan. I Danmark har 15 pct. af den voksne befolkning oprettet en LinkedIn-profil. Men mange flere kunne have glæde af en, og selv øvede brugere kan blive bedre til at begå sig på LinkedIn. Det mener Morten Vium, som er redaktør og manden bag ModerneJobsøger.dk. På hjemmesiden giver han og en række rekrutteringseksperter deres råd til, hvordan man udnytter sociale netværk som LinkedIn og Twitters potentiale i jobøjemed. For faktum er, at både virksomheder og rekrutteringsfirmaer i stigende grad bruger de sociale netværk, primært LinkedIn, når der skal ansættes. Derfor bør man vide, hvad der gør sig mere og mindre godt i LinkedIn-universet. Især hvis man er aktiv jobsøgende, påpeger Morten Vium...

Læs også