Apple tvinger Amazons tyske Android-butik i knæ

Apple raser over, at andre vil bruge begrebet 'App Store'. Nu er det lykkes for iPhone-producenten at stikke en kæp i hjulet på Amazons tyske applikationsbutik til Android.

Apple har lagt sig ud med store dele at it-branchen, fordi iPhone-producenten mener at have eneret på navnet 'App Store' til at beskrive en virtuel butik, hvor der kan købes applikationer.

Derfor har Apple sagsøgt Amazon, efter Amazon har lanceret en onlinebutik med Android-apps under navnet Appstore.

Selvom Apple ikke har haft held med at stoppe Amazons brug af navnet, så giver sagen nu alligevel problemer i Tyskland.

Ingen nye apps
I en e-mail udsendt til tyske app-udviklere skriver Amazon, at der ikke længere kan indsendes nye apps til Amazon Appstore.

Det skriver it-journalisten Dan Frommer, der har fået fat i e-mailen, på sin blog.

"Vi er tvunget til at indføre en sådan begrænsning på grund af en retssag indgivet af Apple i Tyskland, som forsøger at forhindre os i at bruge udtrykket 'Appstore'. Vi mener ikke, at Apples påstand holder, og er aktivt ved at anfægte den," skulle der blandt andet stå i e-mailen.

Mange støtter Amazon
Retssagen har tidligere fået Microsoft, Nokia, Sony Ericsson og HTC til at se sort.

Virksomhederne vil ikke finde sig i, at Apple kan have eneret på et navn, som de mener, er et bredt anvendt udtryk på linie med "toy store" eller "book store".

Af den grund er der stor bevågenhed på søgsmålet mod Amazons Appstore...

BRANCHENYT
Læs også