Martin Thorborg forlader Spamfighter-bestyrelse

Martin Thorborg har forladt sin bestyrelsespost i sikkerhedsfirmaet Spamfighter.

Jakob Stigsen Andersen

Danmarks kendte iværksætter, Martin Thorborg, har forladt bestyrelsen i sit eget selskab, Spamfighter.

Allerede i 2007 trak Jubii-stifteren sig ud af den daglige drift af Spamfighter i Danmark, som han stiftede sammen med Henrik Sørensen i 2003, efter deres fælles Jubii-eventyr var slut.

Martin Thorborg fortsætter sit arbejde for virksomheden i afdelingen i Florida, hvor han bor sammen med sin familie.

Du trækker dig fra bestyrelsen i Spamfighter. Betyder det, at du har solgt din andel af selskabet?

"Nej nej, slet ikke, jeg ejer stadig 25 procent. Henrik (Sørensen, red.) og jeg har lavet forretning sammen i mange år, og vi kaster terninger om, hvem der sidder i bestyrelsen. Når der er et eller andet, ringer vi sammen og fikser det. Det er ret uformelt," siger Martin Thorborg.

Han forklarer, at det bare er upraktisk at sidde i bestyrelsen, når der hele tiden er ting, som skal underskrives, og han jo altså bor i USA...

BRANCHENYT
Læs også