Kommentar: Internettet i fokus

Blogs, sociale medier og diskussionsfora på nettet er en fantastisk markedsføringskanal for et godt produkt.

Da jeg var ung, ville jeg gerne være fotograf. Eller rettere: Jeg var vild med kameraer, mørkekamre og alt det, som har med foto at gøre. Derfor tilbragte jeg betydeligt mere tid i mørkekammeret end på diskoteker. Begge dele er fri for solen og ikke særligt sunde. Lige noget for en teenager.

Det lykkedes mig da at komme i praktik som reklamefotograf. Jeg stablede alt det konserves, der skulle til for at skabe billedmateriale til ugehæfterne, og jeg slæbte alt det udstyr, fotograferne bad om. Men en dag gik det op for mig, at et liv som fotografelev ikke var så interessant, som jeg havde håbet. Det var den dag, der skulle fotograferes undertøj - på levende modeller. Her blev jeg sendt tidligt hjem.

I min teenage-vrede besluttede jeg at stikke til søs i stedet. Men det er en anden historie.

Min interesse for fotoudstyr holdt ved. De første år kiggede jeg på udstyr i butiksvinduer. Siden internettet kom, har jeg læst alt om rigtigt mange apparater. De fleste har jeg ikke haft råd til.

Men for et år siden lancerede japanske FujiFilm deres X100, som allerede er blevet et kult-fænomen. Det indeholder al den elektronik, som normalt kun findes i professionelle kameraer. Optikken er fremragende - og helt uden zoom. Men vigtigst: Kameraet ser rigtigt gammeldags ud. Dets udseende adskiller sig ikke væsentligt fra mit allerførste kamera, som jeg købte for mine konfirmationspenge.

Mange test og anmeldelser har konkluderet, at det tager lige så gode billeder som Leica M9, som koster otte gange så meget, og som jeg slet ikke har råd til. Kameraet har i perioder været udsolgt i alle de normale danske forretninger - og de fleste andre butikker i verden.

Her er vi fremme ved den første lektie: Man kan sagtens skabe et produkt, der koster penge og tager kampen op med etablerede brands. Internettet skal nok virke som en effektiv markedsføringsmekanisme.

Men det kræver, at man kender sin besøgelsestid: FujiFilm havde (som navnet siger) en stor forretning inden for analoge fotofilm. Men de investerede i tide i udviklingen af digitale kameraer og kan i dag lancere udstyr, der kan måle sig med de bedste.

Modsat gik det Agfa-Gevaert, hvis fotodivision, Agfa, i alt for mange år satsede på de analoge film og kameraer. Og for sent opbyggede digitale kompetencer og produktionsfaciliteter. I dag er de ophørt med at producere både film og kameraer.

Men tilbage til min kamera-passion: Min søde hustru bemærkede, at jeg brugte rigtig meget tid på at læse om X100 kameraet (jo, det er let at se, hvad ægtefællen læser på internettet). Derfor fik jeg kun én julegave i år. Et X100 - som var fra hele familien.

Hun fandt min gave i en hollandsk internetbutik, der havde et eksemplar liggende med italiensk brugervejledning. Det sidste er ikke noget problem, da der kun skal en enkelt søgning på internettet til at finde manualen til et vilkårligt produkt. Meget hurtigere end at lede efter papirudgaven i hjemmets gemmer.

Vejledningen er nødvendig til mit nye apparat. For det er svært at bruge, må jeg indrømme. Der sidder 17 knapper på kameraet. Nogle (få) er lette at forstå brugen af, andre er det bestemt ikke. Og samspillet mellem dem er for viderekomne.

FujiFilm har selv forsøgt at oprette en Facebook-side og Twitter-profil til kameraet. Men dem er der ikke meget liv i. Facebook-siden indeholder stort set kun fotos, som brugerne gerne vil prale med. Og Twitter-profilen er tæt på død.

Mere vellykket er to FujiFilm-teknikere (”The Fujii Guys”), som har deres egen kanal på YouTube, hvor de viser tips og tricks.

Men den sande skatkiste af information er de mange, mange diskussionsfora og fotograf-blogs på internettet, som for alvor indeholder viden og tips fra X100-amatører, som undertegnede kan benytte.

Et eksempel: Inden nytår ville jeg forberede mig lidt på at fotografere nytårsfyrværkeri. Og atter er Google min ven: En hurtig søgning på ”X100+fireworks” gav i tusindvis af fyrværkeri-fototricks fra regionale festivaler og begivenheder.

Og her er vi fremme ved en anden vigtig lektie: Man kan forsøge alt det, man vil, for at give ens produkt omtale på Facebook, Twitter og YouTube.

Men det er først, når brugerne selv begynder at skrive eller filme om det, at produktet får liv på internettet.

En enormt effektiv markedsføringskanal, der kan skabe stor omsætning til et produkt. Eller det modsatte. For der er intet som markedsføring, der kan slå et dårligt produkt ihjel.

Når man produktudvikler, er det derfor en god idé at overveje, hvilken historie produktet kan fortælle. Gennem engagerede ejere.

Mine egne billeder? Indtil videre har jeg rigtigt meget at lære. Selv en skildpadde er ind imellem et for hurtigt motiv for mig. Som jeg plejer at sige: »A fool with a tool is still a fool«. Men jeg arbejder på det.

Læs også