Vi skal sætte fremtidens standarder

Danmark risikerer at ende som et teknologisk uland, fordi vi underprioriterer arbejdet med at udvikle internationale standarder.

Da it-branchen var ung, kunne en dominerende virksomhed sætte standarderne for, hvordan et produkt skulle udformes. IBM var på mange måder virksomheden, der satte standarderne for udformningen af it-udstyr og -programmer.

Men efterhånden som verdenen blev mere og mere forbundet, ændrede dette sig. Eksempel indenfor telefoni, hvor FN i 1947 udpegede standardiseringsorganisation ITU (International Telecommunication Union) til at udarbejde standarder for telefonnumre og meget mere. Arbejdet fortsætter den dag i dag, og organisationen er bl.a. ansvarlig for de standarder, der anvendes den digitale signatur i NemID.

ISO (International Organisation for Standardisation) og IEC (International Electrotechnical Committee) udgiver standarder for alt mellem himmel og jord. Lige fra måleenheder til flyvemaskiner. Begge organisationer bygger på nationale medlemmer. I Danmark er det Dansk Standard. De har en fælles komité, der beskæftiger sig med informationsteknologi, og har arbejdsgrupper indenfor en lang række it-emner. Eksempelvis biometri eller tegnsæt.

Standarder på internettet udarbejdes i regi af det amerikansk dominerede W3C (World Wide Web Consortium) og IETF (Internet Engineering Task Force).

Og sådan kan man blive ved. Der er masser af standardiseringsorganisationer, som udarbejder helt relevante fælles retningslinjer for hvordan it-produkter og services udformes.

I dag domineres dette arbejde af lande fra de nye økonomier eller af USA.

Udarbejdelsen af standarder er en møjsommelig proces, hvor mange interessenter fra mange lande bidrager, og lige så mange deltager i høringer - eller forsøger at gøre det.

Men hvorfor er det vigtigt? Prøv at forestille dig, at du kan påvirke hvordan gevindet til en lyspære er udformet. I en retning, som passer ind i dine fabrikkers kram. Så ville du få en fordel.

Lige så vigtigt er standardiseringsarbejdet en vigtig kilde til teknisk know-how, som er gratis at bruge. Oftest skal man købe den tekniske beskrivelse af standarden, lige som man skal købe en bog. Men brugen af ideerne og beskrivelserne er gratis. Modsat brug af andre virksomheders patenter.

Derfor er indsats i standardiseringsarbejde en vigtig del af mange landes teknologisatsninger. Men som ikke prioriteres højt nok i de europæiske lande i almindelighed, og i Danmark i særdeleshed.



Vi kommer sjældent til møderne. En alt for slap indsats, som på sigt vil placere os blandt de teknologiske ulande.

Men er der ikke standardiserings-erfaringer, som skræmmer? Jo da: I slutningen af 1980'erne og første halvdel af 1990'erne investerede de europæiske politikere meget store summer i udviklingen af it-standarder, som alle blev overhalet af dem, der i dag anvendes på internettet.

Derfor skal de nødvendige satsninger prioriteres dygtigt. Alligevel danner det fornuft, at den nuværende regering vil nedlægge Teknologirådet for at finde penge til andre typer forskning. Det interesseorganisations-dominerede råd blev alligevel ikke længere spurgt om de it-emner, der virkeligt er vigtige. Som hvilke standardiseringsområder, vi skal satse på.

Men vigtigt er det, at der etableres et andet rådgivende organ, som kan hjælpe til med at prioritere standardiseringsindsatsen - for eksempel i regi af Dansk Standard. Vigtigt er det også, at det sikres, at vi rent faktisk deltager i det arbejde, vi har besluttet os for.

Der er gode eksempler på, at et aktivt standardiseringsarbejde, giver pote: Eksempelvis European Telecommunications Standards Institute (ETSI), der har udarbejdet en række andre standarder indenfor radio- og telekommunikation. Som GSM-systemet der er kernen i moderne mobiltelefoni. Som resultat opstod der en række meget store virksomheder i Europa - og i Danmark - indenfor mobiltelefoni.

Og der er nye områder, hvor Danmark og Europa har gode muligheder for at påvirke standarderne i en retning, der vil styrke vores konkurrenceposition.

Derfor kan standardiseringsarbejde betale sig, hvis det tages alvorligt. Mon Erhvervs- og vækstministeren griber denne bold?

Læs også