Køb kriseaktier med hjertet

Risikoen er tårnhøj, når småaktionærer tegner aktier i den lokale kriseramte bank. Den slags skal ikke gøres for at tjene penge, advarer eksperter.

46.000 bankaktionærer skal om kort tid beslutte, om de vil være med til at redde Vestjysk Bank og Aarhus Lokalbank ved at tegne nye aktier med rabat. Men rabat eller ej er der tale om højrisiko, siger flere eksperter.

»Det er smukt at ville støtte sin lokale bank. Men det er som at støtte den lokale fodboldklub. Det er noget, man skal gøre af kærlighed. Går man efter afkast, er der betydeligt bedre investeringsmuligheder på fondsbørsen lige nu - rabat eller ej,« siger direktør Peter Falk-Sørensen, Danske Aktie Analyse.

Emissionen er ugaranteret og skal indbringe 250-300 mio. kr.

Emissionskursen er endnu ukendt. Men ved præsentationen bebudede arkitekten bag, Sydbanks tidligere førstemand Carsten Andersen, betydelige tegningsrabatter til de nuværende aktionærer. Med Carsten Andersens ord vil det blive dyrt for den enkelte aktionær at sige nej.

Dansk Aktionærforenings direktør, Charlotte Lindholm, udtrykker stor sympati for forsøget på at redde banken. Men hun siger, at private kun skal gå ind i investeringen med helt åbne øjne.

»Amagerbankens aktionærer tegnede også med fortegningsrabat, og de mistede alt. Efterfølgende kom flere til os og undrede sig over, at risikoen kunne være så stor, når staten var involveret. Men det er den. De to banker får med løsningen livsforlængende medicin. Og så må tiden vise, om de kommer sig. Det kan gå begge veje,« siger Charlotte Lindholm.

Lokale tager tabene

..

Læs også