Samsung vil stoppe salget af den nye iPhone

Den sydkoreanske elektronik-producent Samsung kræver et forbud mod salg af iPhone 4S.

iPhone 4S. Foto: Apple

Den internationale patent-strid mellem mobilproducenter vil ingen ende tage.
 
Tirsdag lancerede Apple sin nye iPhone, iPhone 4S, og allerede nu kræver Samsung salget af telefonen stoppet.
 
Ifølge Samsung krænker Apple to patenter, der begge vedrører brugen af 3G-standarden WCDMA.
 
3G er den teknologi, som du bruger, når du henter data ned på din telefon.

"Teknologien, der er blevet krænket, er afgørende for at tele-netværk og mobiltelefoner kan fungere pålideligt. Samsung mener, at Apples krænkelse er for alvorlig, og at salget af iPhone 4S derfor bør forhindres," skriver Samsung i en pressemeddelelse fra onsdag eftermiddag.
 
Samsung har i første omgang henvendt sig til domstolene i Milano og Paris for at få blokeret salget af Apples seneste telefon...

Læs også