Masser af hænder står klar

Efter flere års krise, bliver der ikke mangel på hænder lige med det samme i næste opsving. Men det er vigtigt, at de rigtige kompetencer er til stede.

De fleste økonomer er enige om, at der er rigeligt med fri arbejdskraft til at håndtere et opsving, uden at der kommer kvælende lønstigninger de første år.

Lønstigninger var med til at kvæle opsvinget i midten af 2000'tallet, og høje omkostninger plager stadig mange virksomheders konkurrenceevne.

Siden krisen startede, har økonomien mistet omtrent 180.000 arbejdspladser. Selvom langt de fleste har været ufaglærte og faglærte, så er mange med videregående uddannelser også blevet ramt. Det betyder, at der står masser af frie, højtkvalificerede ressourcer klar, hvis vækstbussen kommer.

Beskæftigelsestallene viser, at mange helt har trukket sig ud af arbejdsmarkedet de sidste år. De kan komme tilbage, hvis jobbene er der.

Dertil vil efterløns- og dagpengereformerne sørge for, at arbejdsudbuddet forøges med omtrent 80.000 op mod år 2020, som kompensation for de mange, der går på pension. Hertil har regeringen bebudet yderligere reformer, som skal sikre, at endnu 55.000 ekstra vil stå til rådighed.

En vigtig faktor for, at arbejdsmarkedet kan fungere uden flaskehalse, er ifølge Peter Erling Nielsen fra Københavns Universitet, at boligmarkedet tør op. Specielt i provinsen er handlerne gået helt i stå. Kan man ikke sælge sit hus eller lejlighed, så kan man heller ikke rejse hen, hvor jobbet er.

Det er også vigtigt at uddanne ufaglærte, sikre at langtidsledigheden holdes nede og skaffe arbejdskraft fra udlandet, når der opstår akut mangel, mener han.

»Dér er arbejdskraft med de kvalifikationer, som skal bruges, og man kan få dem i beskæftigelse, uden at det udløser lønstigninger,« siger Torben Andersen, professor i økonomi på Aarhus Universitet.

Læs også