Opsparing splitter økonomer

Økonomer er stadig splittet over, om danskerne er parate til at kaste sparehatten fra sig, hvis udsigterne begynder at se lysere ud.

Det er sikkert, at forbruget og investeringerne skal i gang igen, hvis et opsving i udlandet skal forplante sig herhjemme. Men om danskerne er klar til at bruge penge, og om virksomhederne er klar til at ansætte og investere, splitter stadig økonomer.

Sidste år faldt både forbrug og erhvervsinvesteringer, og det var med til at drive økonomien tilbage i negativ vækst efter det spæde opsving i 2010.

Husholdningerne er ramt af fald i aktie- og pensionsformuen, og boligprisfald har decimeret friværdien. Samtidig er risikoen for at miste jobbet blevet større.

Netop friværdi udgør langt den største del af den private nettoformue. Samtidig er den private gæld højere end i udlandet. Det gør forbrugerne ekstra forsigtige, når boligmarkedet vender pilen nedad.

Virksomhederne har mange gange siden 2007 oplevet, at banker smækkede kassen i. Det betyder, at de nu sparer mere op for at kunne investere. Der er også mange, som vælger at se tiden an, før de ansætter eller investerer.

Siden krisen har danske virksomheder og forbrugere således sparet langt mere op, end de har brugt til investeringer. Det såkaldte opsparingsoverskud er vokset til 261 mia. kr. målt i værdien af kronen i 2011, ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det er næsten lige så meget som ved udgangen af den seneste lavkonjunktur i 1994.

Dengang blev meget af opsparingen omsat til forbrug og investeringer, da fremtidsudsigterne blev bedre. Det kan ske igen, mener Peter Birch Sørensen, tidligere overvismand, og Steen Bocian, cheføkonom fra Danske Bank.

Økonomerne Torben Andersen og Peter Erling Nielsen tvivler dog på, at danskerne har sparet tilstrækkeligt op til at polstre sig mod fremtidige rentestigninger.

Læs også