»Uge 1 har været en syg uge«

Euforisk start på 2012 Den første uge af januar blev historisk, hvis man ser tingene i et nyere historisk perspektiv (maksimalt et par år).

Aktiekurserne var positivt påvirkede af januareffekten i mindst et døgn, og i hele årets løb er der hidtil ikke meldt om massefyringer, hvis man ser bort fra Vestas' evige fortrædeligheder, og jobtallene i både USA og Danmark nærmest henrykker. Der er så vidt vides heller ikke varslet nye skatter eller betalingsringe rundt om nye byer med mere end 200 indbyggere. Samtidig er det fodboldslutrunde-år efterfulgt af en omgang olympisk leg i europæisk tidszone. Det bør efterlade hele landets sportsfanatikere med en optimistisk tilgangsvinkel til det nye år. De livsglade vil påstå, at det hverken lugter af 2009 eller 2011, mens lyseslukkerne nok vil hævde, at det stinker af uge 1.

Den syge smed

A.P. Møller - Mærsks arbejdshest, adm. direktør Nils Smedegaard Andersen, er ukampdygtig i en måned på grund af en pludselig operation, som bl.a. medførte udskiftningen af en hjerteklap. Ikke ligefrem nogen hjertelig måde at træde ind i det nye år på, og det vækker næppe glæde hos ham at se estimaterne for containerskibsfarten. I 2011 står branchen til at tabe 30 mia. kr., og 2012 tyder på noget, der minder om en gentagelse. På den måde er der al mulig grund til at lægge sig syg.

Den syge engel..

Læs også