Dealerne på Wall Street ømmer sig

Samlet bonus og løn bliver i år den laveste siden finanskrisen i 2008 og langt fra rekordåret 2007. Demonstrationer og politisk pres kombineret med mindre overskud står bag nedskæringerne.

Mange af de ellers så dynamiske aktører på New Yorks Wall Street hang med hovedet, da de mandag mødte op til årets anden arbejdsuge. Derimod var stemningen høj blandt de snesevis af ”Occupy Wall Street”-demonstranter, der på fjerde måned fortsætter deres aktion mod børsgadens forretningsmetoder.

Efter et år med masseafskedigelser var det nye rapporter om dramatiske fald i de kommende ugers udbetaling af bonus, der udløste de diametralt modsatte reaktioner. Enkelte demonstranter så nedskæringer i denne for børsgaden så vigtige lønandel som et første resultat af deres protester mod den overflod og uretfærdige indkomstfordeling, som Wall Street for mange er blevet et symbol på.

Flere banker afviser denne vurdering, men under hånden indrømmes det, at de vedholdende demonstrationer og mange vælgeres voksende vrede over bankernes optræden efter i slutningen af 2008 at være blevet reddet af skatteydernes indskud, har været med til at gennemtrumfe en mere tilbageholdende kurs.

Det er dog frem for alt mindre omsætning og skuffende indtjening i mange sektorer, der har tvunget banker og vekselerer til at skære ned. Nedskæringerne bliver mest mærkbare ved udbetalingen af bonus, der for mange medarbejdere ofte er mindst lige så stor som eller endog overgår den årlige løn.



Demonstrationer


..

Læs også