Cameron til angreb på chefers løn

Den britiske premierminister vil give aktionærer en juridisk ret til at sende cheflønninger på skrump.

London Hvor markedet fejler, må aktionærerne tage ansvar. Den britiske premierminister David Cameron har sagt, at han vil give aktionærer en bindende ret til at stemme om topchefers løn og aftrædelsesordninger.

Tiltaget, som ventes fremlagt i dronningens tale i foråret, er et forsøg på at få finanssektoren til at tilpasse sig nye tider og sende de kontroversielle bonuschecks på skrump.

Erhvervsorganisationer har advaret om, at det er et juridisk minefelt, fordi aktionærmøder ofte kun tager stilling til ting, som er sket. Men i et interview på BBC bekræftede Cameron, at regeringen har et tiltag på vej, og at han godt kunne forstå, at det får folks blod i kog, når der ikke er sammenhæng mellem »stratosfæriske cheflønninger og virksomheders resultater.«

Afstemning om løn


»Det afgørende er klar gennemsigtighed, så alle kan se, hvad en person får i løn, og bindende aktionærafstemninger, så ejerne af virksomheder bliver bedt om at stemme om lønniveauet,« sagde premierministeren.

Bonusordningerne har været et betændt emne lige siden finanskrisens indtog, og de nye meldinger fra regeringen kommer forud for den såkaldte bonussæson, når bankerne udbetaler bonusser for finansåret 2011/12.

Der er allerede lagt op til en hed debat. The Daily Telegraph afslørede i går, at The Royal Bank of Scotland (RBS) har planer at udbetale en millionbonus til sin chef, Stephen Hester.

RBS er 83 pct. statsejet. Dens aktier er mere end halveret i værdi fra 49 pence i februar til godt 20 pence i går, hvilket vil efterlade skatteyderne med et stort tab. Staten brugte 45 mia. pund på at redde banken fra bankerot i 2008, efter dens katastrofale opkøb af den hollandske bank ABN Amro før finansboblen.

En talsmand fra RBS afviser, at der er taget nogen endelige beslutninger, men sagen har allerede sat regeringen i et uheldigt lys.

Hester blev hentet ind for at rydde op. Sidste år fik han 3,27 mio. pund i løn, bonus og goder. En småaktionær beskyldte dengang banken for at have en oppustet billede af sin egen vigtighed, men dengang godkendte den statslige instans UKFI, der administrerer statens ejerandele, lønpakken.

Passive aktionærer


Ud over juridiske komplikationer advarer iagttagere om, at det ikke er nok at give aktionærer mere magt, fordi de ofte ikke bruger deres autoritet.

»Aktionærer er blevet givet en række værktøjer de seneste 15 år uden at bruge dem,« siger Deborah Hargreaves formand for en uafhængig kommission under tænketanken Compass, som er blevet nedsat for at undersøge høje lønninger, til Financial Times.

Den tidligere finansminister Alistair Darling under Labour-regeringen er også skeptisk: Du kan trække hesten til truget, men du kan ikke tvinge den til at drikke,« siger han.

Research fra tænketanken IPPR viste i går, at cheflønninger i 87 virksomheder på FTSE 100-indekset i året 2010/11 i snit fik 5,1 mio. pund i løn, bonusser, aktier og pensionsordninger. Det svarer til en stigning på 33 pct. i forhold til året før, mens de samme virksomheder øgede deres værdi med 24 pct.

Læs også