Finanssektor i krig om F1-lån

Bankerne vil snuppe gigantmarked ved afskaffelse af etårige flekslån. • Professor ser 50-50 sandsynlighed for, at etårige flekslån overlever.

Mens renten for etårige flekslån har kurs mod sølle 1 pct., og EU gransker de populære obligationer med kritiske øjne, raser krigen i den danske realkreditsektor.

Brancheorganet for realkreditselskaberne i Danske Bank og Nordea, Realkreditforeningen, vil afskaffe de etårige flekslån og erstatte dem med treårige. Begrundelsen er, at det er for risikabelt at skulle refinansiere alle de etårige lån - der er i dag for 750 mia. kr. - hvert eneste år.

Sådan lyder i hvert fald den officielle forklaring fra Realkreditforeningen, der i medlemsskaren har Nordea Kredit og Danske Banks realkreditselskab, Realkredit Danmark.

Det internationale kreditvurderingsbureau Moody's konstaterede mandag, at en udfasning af de populære etårige flekslån vil gavne danske realkreditobligationers omdømme i udlandet generelt og påvirke danske bankers og realkreditinstitutters lånemuligheder positivt.



På den modsatte side står Realkreditrådet, der omfatter den største enkeltspiller på realkreditmarkedet, Nykredit, samt Totalkredit, BRF og DLR, der peger på, at de etårige flekslån er fantastisk efterspurgte i udlandet, er billige, og at refinansieringsrisikoen kan dæmpes ved at sprede auktionerne ud over året. Sådan lyder i hvert fald den officielle forklaring.

Men i virkeligheden handler den ophedede diskussion om de populære boliglåns overlevelse om noget helt andet, mener professor ved Økonomisk Institut på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

Den handler rent og skært om markedsandele. De store banker herhjemme håber at kunne sætte sig på markedet for korte boliglån, hvis de etårige flekslån ryger ud.

»Det er ren og skær kamp om markedsandele. Hvis de selskaber, der er en del af de store banker, kan afskaffe de egentlige F1-lån, kan bankerne siden udbyde noget, der ligner, og så kan der stjæles markedsandele på et marked, der er meget, meget stort, fordi mere end halvdelen af lånene i dag er F1-lån. Dette er simpelthen en kamp om markedsandele,« siger Bo Sandemann Rasmussen.

Direktiv på vej


..

Læs også