Milliarder på vej til elselskaberne

Der er 5,7 mia. kr. på vej til elselskaberne, som tvinges til at sælge en del af nettet. Branchen har endnu intet overblik over, hvad pengene skal bruges til.

Nye milliarder lander i elselskabernes bugnende pengekasser, når det statslige selskab Energinet.dk senere på året ventes at købe de regionale transmissionsnet.

Det er EU-lovgivning, der tvinger elselskaberne til at sælge, men de kan til gengæld glæde sig over at få masser af klingende mønt i bytte.

Dermed kan elselskaberne veksle forbrugerfinansierede aktiver til rede kontanter, som må bruges i alle forretningsområder i den kraftigt ekspanderende sektor.

Som omtalt i Morgenavisen Jyllands-Posten gennem de seneste uger har elselskaberne investeret i bredbånd, købt elinstallatører og meget mere, siden de forbrugerejede forsyningsvirksomheder i 2004 fik frigivet de værdier, som forbrugerne har været med til at finansiere gennem 100 år.

Ekstern lektor på Roskilde Universitet Anders Larsen har en lang baggrund inden for sektoren, og han håber, at elselskaberne vil bruge pengene på noget, der kommer elforbrugerne til gode, frem for at hælde dem i nye eller mere perifere forretningsområder:

»De kunne jo for eksempel bruge pengene på at udvikle et smart grid,« siger Anders Larsen med henvisning til det system, som branchen og politikerne har talt om i årevis, og som skal digitalisere elnettet og gøre det langt mere effektivt og fleksibelt.

Elselskaberne har hidtil lejet de regionale transmissionsnet ud til Energinet.dk, der er systemansvarlig på det danske elnet, men nu tvinger lovgivningen dem altså til at sælge, og salget skal ske på ekspropriationslignende vilkår.

Millionbeløb i kassen




Energinet.dk er i gang med at gennemføre en såkaldt due diligence, men prisen ventes at lande på 5,7 mia. kr., hvilket vil sende trecifrede millionbeløb i kassen hos blandt andre Sydenergi, NRGi, Energi Fyn og EnergiMidt, mens SEAS-NVE på Sjælland forventer at få ca. 1,7 mia. kr.

Direktøren i elselskabernes brancheorganisation, Dansk Energi, Lars Aagaard understreger, at salget »ikke er en blomst, der er groet i vores have«, fordi elselskaberne dermed mister både indtægter og indflydelse.

Beskedent resultat


Transmissionsnettene ejes i dag af en række aktieselskaber med elselskaberne som aktionærer, og de har hvert år sikret elselskaberne solide årlige millionindtægter.

For eksempel fik Midtjyske Net A/S, der ejes af blandt andre NRGi og EnergiMidt, i 2010 knap 64 mio. kr. af Energinet.dk for at stille sit net til rådighed, og det resulterede i et overskud i selskabet efter skat på 24,5 mio. kr.

Branchen understreger dog, at resultatet faktisk er beskedent i forhold til de værdier, der er investeret.

Således havde Midtjyske Net A/S ved udgangen af 2010 en balance på 823 mio. kr., hvoraf 787 mio. kr. er egenkapital.

Lars Aagaard fra Dansk Energi siger, at han ikke har noget overblik over, hvordan elselskaberne vil bruge de 5,7 mia. kr., der nu kommer i kassen, og at han under alle omstændigheder gerne vil se pengene på kontoen, før han har noget bud på, hvad de skal bruges til.

Han siger dog, at nogle af dem formentlig vil bruge i hvert fald en del af pengene til at bringe deres gæld ned.

Konfronteret med Anders Larsens synspunkt svarer Lars Aagaard, at elselskaberne kun investerer, hvis det giver økonomisk mening, og på grund af en meget stram lovgivning kan de ikke sætte elprisen op for at få investeringen forrentet.

»Hvad forestiller man sig, at elselskaberne skal gøre? Trykke pengene selv? Jeg kan ikke forholde mig til alle mulige holdninger, som der ingen forskning ligger bag. Men er man andelshaver står det jo en frit for at stille op til repræsentantskabet i det lokale elselskab, så kan man fremføre sine holdninger der,« siger Lars Aagaard.

Læs også