Vestas og banker forrest i positiv åbning

Det danske aktiemarked har startet tirsdagen positivt, og det samme billede gælder for resten af Europa.

Foto: Vestas

Markedet nyder godt af stigninger i USA og Asien, efter at den amerikanske aluminiumsproducent Alcoa mandag aften med sit regnskab, der var som forventet, markerede startskuddet til den amerikanske regnskabssæson.

Herhjemme ligger C20-indekset efter 15 minutters handel tirsdag 0,7 pct. højere i 406,41. Vestas har ligesom det var tilfældet mandag lagt sig i toppen af indekset med en stigning på 2,6 pct. til kurs 59,75. Bankerne klarer sig ligeledes godt. Danske Bank stiger 1,7 pct., og Nordea Bank med 1,2 pct. til kurs 45,19...

Læs også