Udsøgt lån til kriseramt firma

Det kriseramte speditionsfirma Scan Global Logistics, der er ejet af kapitalfonden Odin, har fået et opsigtsvækkende lån på 45 mio. kr. fra den statsejede Amagerbanken. Lånet er både rente- og afdragsfrit indtil 2026. En ekspert betegner derfor lånet som en gave.

I forbindelse med afviklingen af Amagerbanken, har den statsejede bank givet firmaet Scan Global Logistics (SGL) et højest opsigtsvækkende lån på 45 mio. kr.

Det kriseramte firma, der er hårdt ramt af den globale krise og tidligere har været ude i en omfattende rekonstruktion, har ifølge gældsbrevet, som Morgenavisen Jyllands-Posten er i besiddelse af, reelt fået lånet uden nogle krav om renter eller afdrag.

Således fremgår det af aftalen mellem Scan Global og Amagerbanken, at lånet både er rente- og afdragsfrit indtil 2026, hvor lånet skal tilbagebetales.

Lånet vækker i særdeleshed opsigt, fordi Scan Global er ejet af kapitalfonden Odin.

»Jeg har aldrig før hørt om, at en bank giver sådan et lån til et firma. Det minder mest af alt om en gave og må som udgangspunkt gives til et firma, der virkelig er på spanden. Men man må spørge sig selv om, hvem man gør en tjeneste. For det er jo ikke statens opgave at låne penge til virksomheder, som ingen andre banker vil have noget med at gøre,« siger Jan Bartholdy, der er lektor ved Institut for Økonomi og Erhvervsøkonomi på Handelshøjskolen i Århus.

Igen i problemer


..

Læs også