Behersket reaktion på massenedgradering

Rekordlav rente på danske statsobligationer.

Et skuldertræk var i al væsentligt, hvad den europæiske finansverden havde til overs for Standard & Poor's nedgradering af en stribe eurolande.

Og så alligevel …

Investorerne søger mod de tilbageværende 12 lande med topkarakteren AAA, hvilket mandag sendte den effektive rente på de toneangivende 10-årige danske statsobligationer ned i 1,62 pct. - den laveste nogensinde.

Frankrig, der sammen med Østrig mistede den forkætrede AAA-status, gennemførte mandag en auktion af nye etårige statsobligationer samt tre- og seksmåneders statsgældsbeviser. Samlet blev der solgt for nominelt 8,59 mia. euro.

Den effektive rente på de etårige statsobligationer endte på 0,406 pct., hvilket - på trods af nedgraderingen - var et fald i forhold til de 0,454 pct., der blev resultatet af den seneste auktion for blot en uge siden.

De toneangivende 10-årige franske statsobligationer blev handlet til en effektiv rente på 3,04 pct., hvilket var en kende lavere end i fredags, men dog markant mere end de 1,97 pct., som investorerne forlanger i effektiv rente for at købe 10-årige amerikanske statsobligationer. Efter fredagens nedgradering har USA og Frankrig nu samme karakter for kreditværdighed: AA+.

Øget opmærksomhed


..

Læs også