Der er næppe noget at komme efter

Jeg har en diskussion med Skat vedr. beskatning af aktier solgt i 2010 for min mor. Hun har siddet i uskiftet bo siden 1999, og i 2005 foreslog jeg, at hun skulle sælge ned under 136.000 grænsen.

Desværre viste det sig, at hun havde 10 aktier i depot hos Topdanmark, hvilket jeg ikke fik kendskab til (hun havde allerede på det tidspunkt en hurtigt udviklende demens), og de bragte hendes beholdning 3.000 kr. over grænsen på 136.000. Skat jagter nu aktieavanceskat.

Jeg har læst artiklen i Spørg om Penge den 15. november 2008. Hvis min mors uskiftede bo ville gælde på samme måde som dit eksempel, kunne vi få sagen ud af verden.

Jeg ville være meget taknemmelig hvis du kunne give et hint om, hvorvidt der er noget at komme efter.

Venlig hilsen

B.J.

Jeg må nok desværre skuffe Dem, da Deres moders aktiebeholdning efter min opfattelse næppe kan sælges skattefrit.

Sagen drejer sig om salg af børsnoterede aktier fra en beholdning, hvor kursværdien for aktierne pr. 31. december 2005 var højst 136.600 kr. for enlige og højst 273.100 kr. for samlevende ægtefæller, og som derfor kan sælges skattefrit efter nogle særlige overgangsregler.

I artiklen den 15. november 2008 omtalte jeg spørgsmålet om, hvad der gælder, hvis et ægtepar ved udgangen af 2005 havde en beholdning med en kursværdi på mindre end 273.100 kr., og den ene ægtefælle herefter falder bort, men før aktierne i den pågældende beholdning er solgt.

..

Læs også